Hjemmelavet bearnaiseessens er super nemt at lave, og så kræver det ganske få ingredienser.
Og en godt hjemmelavet bearnaise sauce, den fortjener næsten en hjemmelavet bearnaise essens. I hvertfald, hvis tid, overskud og ingredienserne er til det. Opbevar den i en skoldet beholder på køl til den skal bruges, – den holder sig fint i 2-3 uger.
Jeg laver min bearnaise essens på hvidvinseddike og hvidvin, – du kan godt erstatte hvidvinen med vand og hvidvinseddiken med almindelig eddike, – men jeg foretrækker det som det står i opskriften.
Hvor meget bearnaise essens man bruger til sin bearnaise sauce er lidt en smagssag. Med min hjemmelavede bearnaise essens bruger jeg ca. 3 spiseskefulde til 1 portion bearnaise sauce. Du kan altid tilsætte mere når saucen skal smages til, – men det er svært at fjerne syren hvis du har tilsat for meget.
Så prøv dig frem når du laver saucen.
Hjemmelavet bearnaise essens
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 dl hvidvinseddike
- 1 dl hvidvin
- 5-6 stilke frisk estragon (gem evt. bladene til saucen) – eller 1 1/2 spæk tørret
- 2 skalotteløg, finthakket
- 7 peberkorn
- Ein smule salt
Sådan gør du
- Hak løget fint og hæld det i en gryde sammen med hvidvinseddike, hvidvin, peberkort, estragon og et nip salt.
- Bring grydens indhold i kog, og lad den simre ved middel varme, til den er reduceret til ca. det halve.
- Hæld bearnaise essensen igennem en finmasket sigte, og lad den køle let af.Opbevar på køl i en tætlukket beholder til den skal bruges.