Klassisk ungarsk gullaschsuppe – fyldig simreret med oksekød, paprika og grøntsager.
Gullaschsuppe – en ret der nærmest dufter af varme og hygge, fra det øjeblik den rammer gryden.
Min klassiske ungarske gullashsuppe er lavet helt fra bunden med tern af oksebov, som får lov at simre i et par timer, indtil det er mørt og fyldt af smag – præcis som en ægte gullasch skal være.
Suppen starter med en god base af smør, løg, hvidløg og rød peber i tern, som får selskab af både sød og stærk paprika, lidt røget paprika og en smule spidskommen for at give den ekstra varme og dybde.
Lidt tomatkoncentrat og hvedemel hjælper med at samle smagene, og herefter tilsættes bouillon, hakkede tomater og laurbærblade – så er vi allerede godt i gang.
Kartofler og gulerødder giver fylde, og til sidst tilsættes ekstra peberfrugt for at give friskhed og farve. Suppen simrer, indtil både grøntsager og kød er perfekt mørt, og serveres med en klat kold creme fraiche på toppen og et drys persille.
Den smager fantastisk med et godt stykke brød til, og du kan sagtens justere den efter smag – f.eks. skifte nogle af kartoflerne ud med knoldselleri for en lidt grønnere version. En vaskeægte simreret, der varmer hele vejen igennem – og som kun bliver bedre dagen efter.

Gullaschsuppe – Ungarnsk gullashsuppe
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 600 g oksebov, i tern
- 50 g
smør
- 1
løg, grofthakket
- 3 fed
hvidløg, revet eller presset
- 2
rød peberfrugt, skåret i tern
- 2 1/2 spsk
paprika
- 1/2 tsk stærk paprika
- 1/2 tsk røget paprika
- 1/2 tsk
spidskommen
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 2 spsk hvedemel
- 8 dl oksebouillon
- 1 ds
hakkede tomater
- 1 laurbærblad
- 600 g kartofler, skåret i tern
- 300 g
gulerødder, skåret i skiver
- 1 håndfuld persille, finthakket
-
Olivenolie
- Salt og friskkværnet peber
Til servering
- Creme fraiche og hakket persille
Sådan gør du
- Varm lidt olie i en stor gryde og brun kødet godt af. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt smørret og lad det smelte, og steg løg, hvidløg og halvdelen af peberfrugterne til løgene er klare. (Gem de sidste peberfrugter til senere).
- Tilsæt krydderier og tomatkoncentrat og lad det stege med et par minutter, og drys derefter melet over og vend det rundt.
- Tilsæt boullion, hakkede tomater og laurbærblad, og lad retten simre, under låg, i ca. 1 1/2 time.
- Tilsæt kartofler, gulerødderne og resten af peberfrugterne og lad retten simre videre i 30 minutter, eller til kød og grøntsager er møre.
- Vend persillen i suppen, og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Server suppen med creme fraiche og hakket persille.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.


Hei. Det høres deilig ut. Men det er litt uklart hva som skal skje med kjøttet etter at det er brunet. Skal det koke med hele tiden? Og baconet, jeg antar at det kommer med helt til slutt?
Unnskyld, jeg ser nå at baconet er nevnt.
Men jeg vil likevel anbefale å ha sprøstekt bacon i gryten like før servering. Ellers forsvinner nok sprøheten, er jeg redd.
Hej Wilhelm
Tak for sine kommentarer:)
Kødet skal i samtidig med boullion, tomater mv., – det er hermed opdateret:)
Mht. bacon, den skal egentlig ikke være sprød som sådan, – den skal mere give smag til retten. Den bibeholder en lækker konsistens selvom den simre med i 2 timer.
Men man kunne sagtens toppe suppen af med sprød bacon, det kunne være rigtig lækkert:)
Mange hilsner
Dianna
Er ikke den store fan at spidskommen. Kan jeg bruge noget andet i stedet?
Hej Pia
Spidskommen tilføjer jo en meget karakteristisk smag, så den kan ikke som sådan “erstattes”. Men du kan sagtens undlade den, og evt. tilsæt lidt stødt koriander, det giver også en dejlig smag, uden at være gennemtrængende
Rigtig god fornøjelse.
De bedste hilsner
Dianna
Lækker suppe
Hej Jane
Hvor er det dejligt at høre, tusind tak for din besked 🙂
Dbh Dianna
Hej dejlig suppe,jeg bruger kun halvdelen af de flåde tomater.
Tak for en kanon opskrift
Mvh
Bent Nielsen
Hej Bent
Hvor er det dejligt at høre, – og skønt du fik justeret opskriften så den passer til dine/jeres smagsløg 🙂
Tusind tak for din besked og rigtig dejlig dag 🙂
Dbh Dianna
Rigtig lækker fyldig gullasch! Jeg tilføjede lidt cayennepeber og balsamicoeddike, for at gøre den lidt spicy og en smule syre.
Hej Pernille
Ej hvor dejligt at høre altså – tusind tak for din besked 🙂
Og fedt du selv lige fik smagt den til:)
Kh Dianna
Du skriver persille i opskriften, men har forårsløg på billederne. Hvorfor ikke have et billede af den mad, du har opskrifter på?
Hej Henrik
Billedet er nyere end opskriften, så den dag jeg tog billedet, har jeg nok ikke haft persille, og derfor pyntet med noget andet 🙂
Men altså, så er der da et par muligheder at vælge imellem, og jeg tænker at det nok går 🙂
Dbh Dianna
Hej Dianna
Kan knoldselleri udelades?
Mvh. Sia
Hej Sia
Det kan du tro det kan, men det giver naturligvis en dejlig smag (hvis man kan lide det;))
Kh Dianna
Fantastisk opskrift, selv børnene var vild med den:-)
Hejsa
Ej hvor dejligt at høre – tusind tak:)
Kh Dianna