Den her lækre sprøde grønkålssalat kan serveres året rundt, – den passer perfekt til både vinterens tunge retter eller sommerens lettere grill.
Vi serverede den forleden til en god sous vide tilberedt flæskesteg, og det gik fantastisk godt sammen med den lidt fede sauce og de sprøde svær.
Grønkålssalat med sprøde æbler, perlebyg og valnødder
Opskrift på en lækker, mættende grønkålssalat med sprøde æbler, perlebyg og valnødder
Ingredienser
- 300 g grønkål, befriet fra stilkene, skyllet og grofthakket
- 2 røde æble, skåret i tern og dryppet med lidt citron
- 1/2 grønt æble, skåret i tynde skiver og dryppet med lidt citron
- 1 1/2 dl perlebyg, kogt som anvist på posen og derefter skyllet i koldt vand (så undgår du at de klistrer sammen)
- 1 stor håndfuld valnødder, halveret
- 1 håndfuld tørrede tranebær
- 3/4 dl olivenolie
- 1/4 dl hvidvinseddike
- 1 spsk honning
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Bland olivenolie med hvidvinseddike og honning og smag til med salt og peber.
Bland grønkål med de røde æbler, kogt perlebyg, tranebær og valnødder og vend marinaden heri.
Anret salat i en stor tallerken eller et fad, og fordel skiver ef det grønne æble i salaten.
Server straks mens salaten er sprød og lækker


