Gris i rød karry – Thai rød karry med svinemørbrad og kokosmælk

Gris i rød karry – Rød karry med svinemørbrad

Rød karry med svinemørbrad – cremet thai curry med kokosmælk.

Her får du en smagfuld og cremet thai-inspireret rød karry med svinemørbrad, der er perfekt til både hverdag og weekend.
Retten er lavet med saftige skiver af svinemørbrad, der lynsteges og tilberedes færdigt i en skøn sauce af kokosmælk, rød karrypasta, hvidløg, frisk ingefær, lime og fiskesauce – en kombination der giver både dybde og varme i smagen.
Grøntsagerne er en sprød blanding af peberfrugt, babymajs og sukkerærter, som bevarer bid og friskhed i retten.

En vigtig detalje: Brug en god kokosmælk hvis du vil have saucen lækker cremet. Det gør virkelig forskellen, især i retter som denne hvor saucen spiller hovedrollen. Jeg brugte 2 dåser Taste of Asia kokosmælk, som var super cremet og lækker – det løfter hele retten!
Bruges light kokosmælk vil saucen være knapt så cremet – men stadig super velsmagende.

Retten er hurtig at lave og smager skønt både med ris og nudler – og den kan sagtens forberedes i god tid og varmes op igen.

Lidt om retten – servering og tilbehør

Denne rød karry med gris er et rigtig godt bud på nem asiatisk hverdagsmad med masser af smag og farve. Den er mild nok til hele familien – men du kan nemt justere styrken ved at tilsætte frisk chili.
Server den med dampende jasminris, nudler eller endda blomkålsris, hvis du går efter noget lettere. Du kan også toppe med frisk koriander, limebåde og evt. hakkede peanuts for ekstra crunch og smag.

Variér med grøntsager – masser af muligheder

En af de bedste ting ved rød karry er, at du kan tilpasse den efter sæson og smag – og bruge lige de grøntsager, du har i køleskabet.

Prøv f.eks. at variere med:

  • Gulerødder i tynde skiver
  • Broccoli eller blomkål i små buketter
  • Spidskål eller bok choi
  • Baby auberginer eller squash
  • Grønne bønner eller edamame

Alle grøntsager, der har lidt bid og ikke koger ud, fungerer super godt i en cremet kokos-karry. Du kan også sagtens lave retten helt vegetarisk – bare erstat kødet med tofu eller ekstra grønt.

Gris i rød karry – Thai rød karry med svinemørbrad og kokosmælk

Gris i rød karry – Rød karry med svinemørbrad

Opskrift på den lækreste thai curry med mørbrad af gris, rød karry og kokosmælk.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 4 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Asien, Thai
Nøgleord: Karryretter, Rød karry
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 mørbrad af gris
  • 1 løg, skåret i kvarte
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk frisk ingefær, finthakket
  • 2-3 spsk rød karrypasta
  • 3 spsk tomatkoncentrat
  • 2 ds kokosmælk á 400 ml
  • 1-2 peberfrugter, skåret i tern
  • 100 g sukkerærter, halveret
  • 1 ds babymajs, skåret i skiver
  • 6 stilke basilikum, bladene heraf
  • 2 tsk fiskesauce
  • 1 lime, saften heraf
  • Evt. frisk chili
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie
  • Ris eller nudler til servering
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Puds mørbraden og skær den ud i tynde skiver.
  • Varm en pande op med en sjat olie, og steg mørbraden hurtigt af – krydr med salt og friskkværnet peber.
    Læg mørbraden til side.
  • På samme pande steges løg, hvidløg og ingefær i et par minutter. Tilsæt mere olie hvis der er behov for det.
    Tilsæt også chili hvis du ønsker retten spicy.
  • Tilsæt karrypasta og tomatkoncentrat, og varm det igennem et minuts tid.
  • Tilsæt peberfrugt, sukkerærter og majs – hæld kødet tilbage på panden og rør det sammen.
  • Hæld kokosmælken ved, og lad retten småsimre i cirka 5 minutter.
  • Tilsæt fiskesauce og smagt til med friskpresset limesaft, salt og friskkværnet peber.
    Mangler du sødme? Så tilsæt en smule farin eller sukker.
  • Vend til sidst basilikumbladene i retten, og server med kogte ris eller nudler.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gris i rød karry – Thai rød karry med svinemørbrad og kokosmælk
Gris i rød karry – Thai rød karry med svinemørbrad og kokosmælk
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Kommentarer

  1. 5 stars
    Kan man også bruge kyling istedenfor svinekød?

  2. kan man ikke også bruke kylling istedenfor sviniekød?

  3. Camilla

    Kan retten fryses

  4. Avatar photo
    Apple User

    Kan jeg bruge andet kød? 😊

  5. Lotte

    Kan man tilberede den dagen før servering?

    • Hej Lotte

      sagtens ja 🙂 Pas på ikke at give det for længe så kødet bliver kedeligt, og grøntsagerne bløde – de må gerne have lidt bid 🙂

      Kh Dianna

  6. Lone Elisabeth

    Kan man bruge sødmælk/fløde

    • Hej Lone

      Så vil jeg anbefale en kombi af kyllingebouillon og fløde. Prøv med 3 dl bouillon og 2 1/2 dl fløde. Juster konsistensen med mere bouillon eller fløde hvis der er behov for det, eller med maizena hvis saucen ønskes tykkere.
      Smagen vil naturligvis blive helt anderledes, da kokosmælken er det der binder hele saucen sammen 🙂

      Kh Dianna

  7. Mette

    5 stars
    Rigtig lækker ret, som vi prøvede for første gang i går. Den var dog liiiige til den stærke side, så justerer lidt på rød karry næste gang. Jeg havde fået anbefalet kokosmælk fra Lidl med den højeste fedtprocent på 17-19 %. Den var lækker OG billig.

    • Hej Mette

      Tusind tak for din besked – hvor er det dejligt at høre 🙂
      Ja prøv med lidt mindre karrypasta næste gang. Tror også der er forskel på dem, for nogle er meget milde mens andre har lidt mere styrke:)

      Tak for fif med kokosmælk – den vil jeg prøve 🙂

      Kh Dianna

  8. Fantastisk opskrift – lige det alternativ jeg manglede til almindelig mørbradgryde – TAK!

  9. Hanne Righolt

    Kære Dianna
    Har ikke afprøvet retten.
    Men hvor køber du den gode kokosmælk?
    Dbh
    Hanne Righolt

Skriv et svar til tina/mormormedstiletter Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)