Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt - Opskrift på cheesecake

Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt

Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt
Opskrift på hvid chokolade cheesecake med passionsfrugt.
Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt - Opskrift på cheesecake

Hvid chokolade cheesecake toppet med passionsfrugt gelé, – frisk og med en dejlig balance mellem det søde og syrlige.
Cheesecake er en af mine yndlingsdesserter, uden sammenligning. Dels forde de smager fantastisk, konsistensen er lækker cremet og de mange smags muligheder, men også fordi kagen med fordel kan laves dagen før, så den kun skal pyntes inden servering.

Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt - Opskrift på cheesecake

Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt

Opskrift på hvid chokolade cheesecake med passionsfrugt.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.50 fra 53 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Samlet tid: 6 timer
Ændre antal8 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kiksebund

  • 225 g digestivekiks
  • 60 g mandler
  • 125 g smør

Ostecreme

  • 250 g flødeost, ikke light
  • 3 dl piskefløde
  • 150 g hvid chokolade
  • 100 g flormelis
  • 1 citron, fintrevet skal heraf og 2 spsk citronsaft
  • 1 vaniljestang, kornene heraf
  • 3 1/2 blade husblas

Passionsfrugt gelé

  • 9-12 passions frugter, alt efter størrelse – 2 1/2 dl frugtkød
  • 1 1/2 spsk sukker
  • 3/4 dl vand
  • 4 blade husblas

Derudover

  • Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
  • Kageplast
  • Pynt, – evt. citronmelisse, hvide chokolade kugler, spiselige blomster og guldflager.

Sådan gør du

Kiksebund

  • Smelt smørret i en gryde og sluk for blusset.
  • Blend mandler og kiks til en fin mel, og rør dem godt sammen med smørret.
  • Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
  • Hæld kiksemassen heri, og mas det godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen, – på den måde undgår du din kiksebund smuldrer når du skærer kagen.
  • Stil på køl og lad den hvile mens ostecremen laves.

Ostecreme

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
  • Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad, og lad den køle let af, – dog uden den sætter sig.
  • Pisk 2 1/2 dl fløden til en blød flødeskum. Hæld den sidste 1/2 dl i en lille kasserolle, – denne bruges til at røre husblassen ud i.
  • Rør flødeosten sammen med den smeltede chokolade, vaniljekorn, flormelis, fintrevet citronskal samt 2 spsk citronsaft. Rør til ostecremen er helt glat og uden klumper.
  • Vend flødeskummen i ostecremen, og sørg for ikke at slå luften ud af ostecremen.
  • Varm den sidste 1/2 dl fløde op i kasserollen, – uden at den koger. Sluk for blusset og rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her i, – et ad gangen.
  • Vend et par store skefulde ostecreme sammen med den lune fløde/husblas, og rør til det er fri for klumper og massen er let afkølet.
  • Vend den afkølede husblasmasse i ostecremen, og rør den forsigtigt til den er fin glat. Smag evt. til om du ønsker en smule mere citronsaft.
  • Hæld ostecremen over kiksebunden, – fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen.
  • Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer.

Passionsfrugt gelé

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
  • Halver passionsfrugterne og skrab kødet ud af dem, – du skal have ca. 2 1/2 dl frugtkød.
  • Hæld passionsfrugtkødet i en lille kasserolle sammen med sukker og vand, og varm det op til sukkeret er smeltet.
  • Sigt massen gennem en finmasket sigte, – du skal ende med ca. 2 dl passionsfrugtsaft. Spæd evt. op med en smule vand.
  • Hæld saften tilbage i gryden, varm den op og rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her i, – et ad gangen.
    Lad saften køle af til den er ca. 30 g varm.
  • Hæld passionsfrugtsaften over kagen, – brug gerne bagsiden af en ske, så strålen ikke rammer kagen direkte.
  • Stil kagen på køl til geléen har sat sig, ca.et par timer, og gerne natten over.
  • Pynt kagen med hvide chokoladekugler, spiselige blomster i gule nuancer, citronmelisse eller lignende.
Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt - Opskrift på cheesecake
Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt – Opskrift på cheesecake
Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt - Opskrift på cheesecake
Cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt – Opskrift på cheesecake

Kommentarer

  1. Hej
    Er stor fan af din side med alle de skønne opskrifter 🙂
    Tænker at begive mig ud i denne til en fødselsdag. Tænker at lave den i portionsanrettede glas, det er der vel ikke nogen problemer i?
    Mon jeg kan nøjes med at lave opskriften som den er selvom vi bliver 12?
    Kærlig hilsen
    Rikke

    • Hej Rikke

      Tusind tak for de søde ord:)
      Kan se denne ligger som ubesvaret, var eller sikker på jeg havde postet svar – det beklager jeg.
      Du kan sagtens lave den i glas, og der burde sagtens være til 12 glas, – selvfølgelig alt efter størrelse på glassene 🙂

      Kh Dianna

  2. Natalia

    Hvor lang er holdbarhed på den kage ?

    • Hej Natalia

      Altså hvis ingredienserne er friske kan kagen sagtens holde sig en 4 dage på køl. Men tages kagen ud af formen, kan det være svært at “pakke den ind” uden at ødelægge kanterne. Og kanterne kan derfor godt få lidt overflade på 2.-3. dagen på køl, men kagen i sig selv smager altså fint, – også på 4, dagen 🙂

      Kh Dianna

  3. Kære Dianna. Sikke nogle skønne opskrifter. Jeg lavede din cheecekake med hvid chokolade og passionsfrugt. Armen så god og skøn den er. Skal lave den nu her igen, derfor kom jeg ind på din side igen. Tak for at du vil dele denne skønne opskrift. /Users/macbook/Downloads/278528274_408910277240009_1691012639239366486_n.jpg

    • Hej Ulla

      Det er jeg simpelthen så glad for at høre altså – tusind tak for din dejlige besked 🙂

      Rigtig god dag 🙂

      Kh Dianna

  4. Anonym

    Er det 2 spsk sukker der skal i gelen?

  5. Louise

    Kære Dianna.

    Kan kagen fryses?

    • Hej Louise

      Kagen kan sagtens fryses ja 🙂
      Vær opmærksom på at geléen godt kan blive ujævn ved frysning, – men det kan oftest “pyntes væk” 🙂

      Kh Dianna

  6. River og bruger du hele skallen fra citronen? 🙂

    • Hej Line
      Ja, jeg bruger fintrevet skal af en hel citron 🙂
      Meen du skal naturligvis kun lige rive det yderste gule lag, – ikke det hvide bitre indenunder 🙂

      Kh Dianna

  7. Anonym

    5 stars
    Det er den bedste kage jeg har smagt til dato. Jeg laver den for 3. Gang i dag. MUMS!

  8. Liva Reith

    Hej! Er det muligt at bruge passionsfrugt koncentrat/juice/nektar, i stedet for hele passionsfrugter hvis man ikke kan skaffe det? På trods af evt. smagsforskel?

    • Hej Liva

      Det kan du sagtens gøre:)
      Bruger du f.eks. den der grønne flaske med koncentreret passionsfrugt saft skal du være opmærksom på at den er tilsat sukker – så måske du der skal bruge mindre flormelis i ostecremen:)

      Kh Dianna

  9. Charlotte

    2 stars
    Alt alt for sød til vores smag!
    Endte med at putte 6 spsk. citronsaft i, og ingen sukker i geleen, og den var stadig sød.
    Vil nok anbefale folk der er bange for at bruge husblas, at man bare smelter det for sig selv i mikrobølgeovnen eller i gryden, rører det sammen med lidt creme, og så hurtigt i massen, og pisk på fuld hammer, så er chancen for at der kommer tråde mindst, og en cheesecake mister ikke luftighed ved at piske alt sammen hurtigt 🙂

    • Hej Charlotte

      Sikke da en skam, – og det lyder da også vildt at den var så sød.
      Brugte du mon friske passionsfrugter, for de er jo ret syrlige, – heller brugte du koncentrat? For det er jo sødet.
      Men sikken en skam da.

      Hvis man ikke er vant til at arbejde med husblas anbefaler jeg netop at smelte den i lidt væske, da det kan være nemmere at styre.
      Og derefter vende lidt ostecreme i, for at køle den af.
      På den måde har jeg aldrig oplevet at husblassen klumper eller laver strenge 🙂
      Men dit fif er givet videre 🙂
      Dog ville jeg passe på med at piske for meget, da man risikerer at fløde i cremen vil blive overpisket.

      Dbh Dianna

  10. Anonym

    hej Dianna.
    kan man bruge frosne passionsfrugter istedet for friske

  11. 5 stars
    Virkelig lækker kage og dejlig nem opskrift. Jeg synes dog at passionsfrugtgeleen var meget sur, så kom ekstra sukker og lidt flormelis i. Måske pga sæsonen at de var lidt sure. Næste gang vil jeg også lave en større mængde gelé. Synes godt den kunne klare lige lidt mere i forhold til mængden af ostecreme. Jeg brugte 15 mellemstore passionsfrugter for at få 2 dl saft uden kerner så kan slet ikke se hvordan man kan få nok med kun 9 passionsfrugter. Så må de godt nok være kæmpe store

    • Hej Sif

      Hvor er det dejligt at høre, at du kan lide opskriften 🙂
      Uhhh kagen blev lavet i slutningen af et år, måske passionsfrugterne har været mere frugtholdige der:) Men godt du havde fået købt rigeligt i hvert fald, kan godt se de ikke er så store dem man kan få i øjeblikket 🙂

      Kh Dianna

Skriv et svar til ulla Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)