Nemt og lækkert stykke kød at smide på grillen, masser af smag og super saftigt.
Denne lækre svinekam serverede jeg med min kolde asiatiske nudelsalat, – virkelig lækker kombi, og rent faktisk samme marinade jeg bruger til både kød og salat, så bliver det ikke nemmere.
Sørg for ikke at overtilberede svinekammen, så vil resultatet blive til den tørre side. Svinekam er ultra magert, men holdes temperaturen ved de 62-65 grader ved tilberedning, så er resultatet saftigt, mørt og lækkert.
Asiatisk marineret kamsteg
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 svinekam uden svær, ca. 1,2 kg
- 1 dl soya
- 2 spsk sesam
- 1 spsk fintrevet ingefær, ca. 2 cm
- 2 fed hvidløg, fintrevet eller presset
- 1/2-1 lime, fint revet skal og saften heraf
Sådan gør du
- Bland soya med hvidløg, ingefær samt saft og fintrevet skal af 1/2 lime.
- Rist sesamfrøene på en tør pande til de tager farve og afgiver aroma, og hæld dem ned i soyasaucen. Rør godt rundt. Smag til om den skal have mere limeskal og saft.
- Rens svinekammen så den er fin ren og overhæld den med halvdelen af marinaden, – lad den gerne trække med marinaden 1 time eller mere, det er dog ikke et must.
- Grill svinekammen direkte på risten eller tilbered den i ovnen, – pensl den med resten af marinaden undervejs, og vend den når halvdelen af tiden er gået. Den skal have ca. 45 min. ved 200 grader, – til den rammer en kerne temperatur på 62-65 grader, – lad den derefter trække i 5-10 min. inden den skæres ud. Jeg tilberedte den på grillen (under låg), – medium blus og vendte den af nogle omgange.
WOW, det er en skøn ret.
Hej Nini
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, tak 🙂
Kh Dianna
Hej Diana
Jeg overvejer at lave den asiatisk marinerede svinekam, også salaten.
Men jeg vil også servere små kartofler til, hvad vil du anbefale mht sovs ??
Hej Lone
Hvor lyder det bare lækkert 🙂
Jeg synes du skal holde det i det asiatiske – så en “sovs” kunne f.eks. være min gomadressing. Den smager skønt til kartofler – og så forbliver vi i det asiatiske køkken 🙂
Kh Dianna
Er det varmluft eller traditionel ovn
Hej Dan
Det er traditionel ovn 🙂
Dbh Dianna