Knust kartoffeltærte med spinat, squash og feta – Græsk inspireret tærte

Knust kartoffeltærte med spinat, squash og feta

Den her knuste kartoffeltærte med spinat, squash og feta er en skøn, græsk inspireret tærte, hvor jeg har ladet mig inspirere af både spanakopita og kolokithopita – og samlet det hele i én virkelig lækker version med kartoffelbund.

Bunden er lavet af kartofler, som moses direkte ud i formen, som sammen med fyldet giver en virkelig mættende og lækker tærte.

Fyldet består af sauterede grøntsager med løg, hvidløg og squash, som krydres med persille og oregano. Spinaten vendes i til sidst og får lov at falde sammen, så fyldet bliver lækkert koncentreret og uden for meget væde – præcis som det skal være i en god tærte.

Tærten samles i lag med grøntsagsfyld, æggemasse og smuldret feta, som giver masser af smag og en skøn cremet konsistens. Efter en tur i ovnen står du med en gylden, mættende og utrolig velsmagende tærte, der fungerer perfekt både lun og kold.

Server den med en frisk grøn salat og evt. en cremet hvidløgsyoghurt eller tzatziki – så har du et måltid, der passer lige godt til en lun sommerdag som til en hyggelig efterårsaften.

Knust kartoffeltærte med spinat, squash og feta – Græsk inspireret tærte

Knust kartoffeltærte med spinat, squash og feta

Opskrift på lækker græskinspireret tærte med kartoffelbund og grøntsagsfyld.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 1 stemme
Ret: Hovedret
Køkken: Græsk
Nøgleord: Glutenfri, Kartoffeltærte
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Ændre antal6 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

Fyld

  • 1 løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 300 g squash, i små tern
  • 1 tsk oregano
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 300 g frisk spinat
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie

Derudover

  • 750 g kogte kartofler
  • 120 g feta
  • 5 æg
  • 100 g græsk yoghurt
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Beklæd en springform med bagepapir – mas det godt ud i hjørnerne, og spray med en smule sprayfedt eller pensl med lidt olie.Springformen skal måle ca. 22 cm i diameter.
  • Hæld de kogte kartofler i springformen, og mas dem ud med bunden af et glas så de fylder hele bunden, og kartoflerne ligeledes beklæder siderne af springformen. Krydr med salt.
    Jeg smører glasset med lidt olie, så hænger kartoflerne ikke fast.
  • Varm en sjat olie på en pande og steg løgene klare.
  • Tilsæt squash og hvidløg og steg det med i 4-5 minutter – krydr med oregano, salt og friskkværnet peber.
  • Vend persille og spinaten i, og lad det tilberede, til spinaten falder sammen og har smidt godt med væde.
  • Pisk æggene sammen med yoghurten, og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Fordel halvdelen af fyldet i bunden – fyld, æggemasse og feta, og fortsæt med endnu et lag – fyld, æggemasse og feta. Rod gerne lidt rundt i toppen.
  • Bag kartoffeltærten i en forvarmet ovn ved 180 grader, almindelig varme, i ca. 45-50 minutter. Mangler den farve, kan du sagtens skrue op til 200 grader de sidste 20 minutter.
  • Lad gerne tærten trække 10-15 minutter inden den skæres ud og serveres. Dryp gerne en smule olivenolie på toppen sammen med et drys persille.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)