Sprød halloumi i ovn og airfryer – nemt til salater og aftensmad

Sprød halloumi i ovn og airfryer

Sprød halloumi i ovn og airfryer
Opskrift på sprøde halloumi bites - Sprød halloumi i ovn eller airfryer.
4-6 personer alt efter hvordan de serveres.
Sprød halloumi i ovn og airfryer – nemt til salater og aftensmad

Sprød halloumi i ovn og airfryer – nemt og smagfuldt alternativ til kød.

Sprød halloumi er en genial måde at tilføje både smag og tekstur til dine måltider – og her får du en super nem opskrift, der kan laves i både ovn og airfryer. Halloumien paneres i knuste cornflakes vendt med krydderier, hvilket giver en gylden og sprød overflade, samtidig med at midten forbliver blød og lækker.

Den er perfekt, når du gerne vil skrue lidt ned for kødet, men stadig have noget mættende og smagfuldt på tallerkenen. Halloumien kan bruges som topping til salater, i wraps, i bowls eller som et vegetarisk alternativ til kød i både hverdags- og weekendretter. De smager også skønt som en snack eller appetizer.

Den kan tilberedes på under 15 minutter og passer ind i det meste – enkel, alsidig og utrolig lækker.

Friteret halloumi
Du kan naturligvisogså fritere din halloumi hvis du ønsker det. Stegt dem i rigeligt smagsneutral olie på en pande, eller smid dem i frituren og tilbered dem til de er gyldne og sprøde.

Forslag til servering:

  • Som topping på salater med f.eks. perlebyg, grillede grøntsager eller frisk spinat
  • I en vegetarisk wrap med hummus, syltede rødløg og rucola
  • Serveret som hovedret med ovnbagte kartofler og dip
  • I en bowl med quinoa, avocado og tahindressing
  • Som fyld i pitabrød med sprød salat og dressing
Sprød halloumi i ovn og airfryer – nemt til salater og aftensmad

Sprød halloumi i ovn og airfryer

Opskrift på sprøde halloumi bites – Sprød halloumi i ovn eller airfryer.
4-6 personer alt efter hvordan de serveres.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Frokost, Snack, Tilbehør
Køkken: Cypriotisk
Nøgleord: Halloumi, Halloumi snacks, Sprød bacon
Samlet tid: 25 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 120 g cornflakes
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk paprika
  • 2 stk halloumi/grillost á 200-250 gram
  • 2 æg, sammenpisket
  • 4 spsk hvedemel
  • Salt og friskkværnet peber
  • Fedtspray eller olie

Sådan gør du

  • Knus cornflakesene fint i en pose og hæld dem i en skål sammen med løgpulver, hvidløgspulver og paprika. Krydr med salt og friskkværnet peber og bland det sammen.
  • Dup halloumien tør med lidt køkkenrulle og skær den ud i mundrette bidder.
  • Vend stykkerne i hvedemel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i de knuste cornflakes.
    Når stykkerne er vendt i hvedemel, tager jeg et tyndt grillspyd og stikker forsigtigt ind i oste ternene, en af gangen, og dypper det godt i æggeblandingen og derefter i cornflakes. På den måde slipper jeg for at få mine fingre fedtet helt ind i æg og cornflakes – og coatingen bliver bedre siddende på osten.
  • Fordel stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og spray med en smule sprayfedt eller dryp lidt olie over.
  • Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 8-10 minutter. Vend dem hvis der er behov for det, og giv dem yderligere 3-4 minutter. Samme fremgangsmåde i Airfryer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)