Let og lækkert morgen måltid eller frokost, – nemt at lave og smager virkelig fantastisk. Mange springer ikke ud i det med at lave pocherede æg, – simpelthen fordi man frygter det er noget værre bøvl. Og det er så ærgreligt, for det er på ingen måde bøvlet, og det smager bare helt vidunderligt.
Så frem med gryde og piskeris, – der er pocheret æg på under 3 min. 😉
Ristet rugbrød med avocado og pocheret æg
Opskrift på smørrebrød med ristet rugbrød, avocado og pocheret æg.
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
- 4 skiver rugbrød
- 2 store avocadoer
- 4 æg
- 1 håndfuld ærteskud eller andet grønt
- Salt og friskkværnet peber
- Evt. lidt sesam, tomatkrydderi eller lignende
Fremgangsmåde
- Rist rugbrødsskiverne i en brødrister, og lad dem køle af på en rist.
- Slå æggene ud i hver sin lille skål.
- Varm en gryde med vand og en smule salt – det skal ikke koge men kun lige akkurat boble.
- Med en piskeris laves en stille rotation i vandet og ægget hældes ned heri, – kun et enkelt ad gangen. Er gryden stor kan du godt lave flere ad gange, – vent dog med at hælde næste æg i til det første har samlet sig en smule.
- Lad æggene pochere i 2 1/2 minut og tag dem derefter op med en hulske.
- Skær avocadoerne i tynde skiver, og mas dem forsigtigt ud i en vifte.
- Top rugbrødsskiverne med avocado og lidt grønt.
- Læg ægget ovenpå avocadoen, krydr med salt og friskkværnet peber – og evt. lidt sesam eller lignende.
- Server straks.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
