
Skøn quinoasalat med blandede salatblade, feta og ærter, serveret med lækker cremet avocadodressing.
Salaten passer til alt fra sommergrill til vegetarfrikadeller, – den er mildt og lækker i smagen og avocadodressingen sætter prikken over iét.

Quinoasalat med feta og avocadodressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Quinoasalat
- 4 håndfulde
blandet salat
- 1/2 agurk, i små tern (uden kerner)
- 3 dl
ærter, optøede
- 1/2 dl
lys quinoa
- 1/2 dl
rød quinoa
- 100 g
feta
Avocadodressing
- 2
modne avocadoer
- 1 dl
creme fraiche 18%
- 1/2 citron, saften heraf
- 2 spsk
mild olivenolie
- 1/2 dl
vand
- 1/2 tsk
cayennepeber, - smag til
- Evt. 1 håndfuld spinat
- Vand
-
Salt og peber
Sådan gør du
Avocadodressing
- Skræl avocadoen og skær den i store tern og put den i en blender/mini hakker sammen med cayennepeber, creme fraiche, citron og olivenolie, og blend til en cremet masse.*Er avocadoerne meget lyse i farven tilsætter jeg en håndfuld frisk spinat for at gøre avocadodressingen flot grøn. Spinaten smages ikke, - og dressingen kan holde farven i flere dage.
- Juster evt. konsistensen med vand, tilsæt kun lidt ad gangen. Bruger du f.eks. en creme fraiche med lavere fedt indhold kan den godt gøre dressingen tyndere, og derfor er det ikke sikkert at der skal så meget til.
- Smag til med salt og peber og evt. mere cayenne.*Spidskommen smager også virkelig godt i avocadodressingen, - bare en smule, men prøv dig frem.
Quinoasalat
- Kog quinoaen som anvist på pakken.*Jeg koger begge slags i samme gryde i 2 1/2 dl letsaltet vand i ca. 15. min.
- Skyld de kogte quinoa i rigeligt koldt vand og lad dem dræne i en sigte.
- Bland alle ingredienserne til salaten, og server den toppet med avocadodressing, - og ekstra dressing ved siden af.


Pingback: Roastbeef - Opskrift på grillet roastbeef med tilbehør
Kan man godt lave dressingen dagen inden servering? 🙂
Hej Sarah
Det kan du sagen gøre ja 🙂
Jeg har faktisk lige opdateret opskriften, da jeg for nyligt tilsatte spinat i avocadodressingen, – netop for at den holder den smukke grønne farve 🙂
Kh Dianna