Denne her opskrift på whipped ricotta med bagte tomater smager helt vidunderligt.
Ved at piske ricottaen i en minihakker med en smule salt, opnår du en blød og cremet konsistens, der er helt anderledes end ricottaens naturlige, let grynede tekstur. Den bliver simpelthen silkeblød og utrolig lækker.
Top den cremede ricotta med de søde, bagte tomater og hvidløg, og pynt med masser af friske basilikumblade.
Denne ret er perfekt som en snack, appetizer eller som en del af et tapasbord. Server med sprøde brødskiver, fladbrød eller lignende.
Uanset om du har gæster på besøg eller blot vil forkæle dig selv med noget lækkert, er denne whipped ricotta med bagte tomater en nem og hurtig måde at imponere på.
Whipped ricotta med bagte tomater
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 250 g ricotta
- Salt
- Frisk basilikum
Bagte tomater
- 200 g cherrytomater
- 5-6 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
- 1/2 tsk tørret basilikum
- 4 spsk Olivenolie
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Bagte tomater
- Hæld tomater, hvidløg, olivenolie og tørret basilikum i et lille fad, og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 15 minutter ved 200 grader, almindelig varme – eller i airfryer i ca. 8-10 minutter ved 180 grader.
Whipped ricotta
- Imens tomaterne bages forberedes den rørte ricotta.
- Hæld ricottaen i en minihakker eller lignende, krydr med en smule salt, og rør ricottaen til den er blød og cremet. Det tager 3-4 minutter, og jeg vil anbefale at du skraber kanterne ned et par gange undervejs.
Whipped ricotta med bagte tomater
- Smør ricotta cremen ud på en tallerken, og top med friske basilikumbalde, de bagte tomater og juicen herfra.
- Krydr med friskkværnet peber og server med sprøde skriver brød, fladbrød eller lignende.
Vanvittigt lækkert
Tusind tak altså 🙂
Det smager vanvittig godt
Jeg er bare i tvivl om tomaterne skal være varme når man servere eller de skal være kolde ?
Hej Pernille
Hvor dejligt at høre – tak 🙂
Jeg lader dem lige køle let af, så de ikke er rygende varme. Men de må gerne være lune 🙂
Kh Dianna
Ej men det her er bare er kæmpe hit!
Hej Sarah
Tusind tak for din søde besked, det er jeg så glad for at høre:)
Kh Dianna