Valnøddeboller
Opskrift på de de lækreste valnøddeboller.Denne opskrift giver ca. 16 stk

Lækre bløde og saftige boller med valnødder, – super nemme at lave og smager bare fantastisk.
Jeg tilsætter ofte en form for grøntsager i mine boller, da jeg synes det giver nogle lækre saftige boller. Jeg har i denne portion brugt squash, men det kan sagtens skiftes ud med gulerod hvis man ønsker det.

Valnøddeboller
Opskrift på de de lækreste valnøddeboller.Denne opskrift giver ca. 16 stk
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalstk
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her
Video af opskriften
Ingredienser
- 25 g
gær
- 3 dl
lunken vand
- 160 g
squash, fintrevet (kan erstattes af gulerod)
- 100 g
valnødder, grofthakket
- 1
æg
- 1 spsk
honning
- 200 g
grahamsmel
- 450 g
hvedemel
- 1 1/2 tsk
salt
- 50 g
smør
- Æg eller mælk til pensling
-
Lidt olivenolie
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Opløs gæren i danskvandet og tilsæt derefter revet squash, valnødder, æg og honning.
- Bland mel og salt, og tilsæt det lidt ad gangen og rør dejen sammen, meget gerne på maskine, til alt melet er æltet godt ind i dejen.
- Tilsæt smørret i små tern og rør dejen ved høj hastighed til den slipper skålen, ca. 5-10 min. Hav tålmodighed, og tilsæt endelig ikke mere mel selvom den ser klistret ud, – den skal nok samle sig, men det tager tid.
- Smør hænderne med en god sjat olivenolie, og tag dejen op og form den til en kugle. Smør ligeledes hæveskålen med lidt olivenolie og læg dejen heri.Bbeklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
- Del dejen i 16 lige store stykker, ca. 80 g/stk, og form dem til boller. Spænd gerne dejen lidt op ved at folde bunden ind over hinanden, og tril derefter bollerne runde. Hvis dejen klistrer kan du smøre hænderne med lidt olie, prøv ikke at bruge mere mel.
- Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir og et klæde over i ca. 30 min.
- Pensl bollerne med æg eller mælk, og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader, almindelig varme, i ca. 10 minutter. Hvis du har dampprogram i din ovn kan det med fordel bruges.
- Lad bollerne køle af på en bagerist inden de pakkes i lufttætte poser.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.
Energi (KJ/kcal) : 226 kcal
Protein (g) : 7g
Fedt (g) : 8g
Kulhydrat (g) : 34 g
Mættede fedtsyrer : 2 g
Sukkerarter : 2 g
Salt : 245 mg

I opskriften står der lunke vand, men når jeg så læser fremgangsmåden står da danskvandet. er det almindeligt vand eller danskvan jeg skal bruge
Hej Lone
Den kan laves med begge dele – i starten bruge jeg kun danskvand, men har efterfølgende ændret det.
Man siger danskvand skulle bidrage med mere luft, men om det passer, synes jeg ikke selv jeg har kunne fornemme.
Bruger du danskvand skal den være stuetemperatur 🙂
Kh Dianna
Lækre, bløde og saftige boller. Jeg brugte gulerødder i stedet for squash.
Hej Jannie
Tusind tak for de søde ord, det er jeg så glad for at høre 🙂
Kh Dianna
Vil man ikke kunne bruge opskriften koldhævede i køleskabet til næste dag? Selvfølgelig med reduceret mængde gær
Hejsa
Ja sagens:) Prøv med 12-14 gram gær – det burde være fint:)
Kh Dianna