Tarteletter med svampe og ramsløg - Opskrift med stuvede svampe

Tarteletter med svampe og ramsløg

Sprøde tarteletter med ristede svampe, fløde, hvidvin og ramsløg. En vidunderlig ret med masser af smag, – super nem at bikse sammen og simpelthen så cremet, enkel og lækker.
Den er pakket med umami fra de stegte svampe, – og det går perfekt sammen med syren fra hvidvinen og fedmen fra fløden. Ramsløgene er lige prikken over i’et, – en mild smag af hvidløg der omfavner svampene helt perfekt. Er det uden for sæson kan du tilsætte et lille fed fintrevet hvidløg i stedet for.
Brug de svampe du foretrækker, eller de svampe der er i sæson.

Reklame, – da billederne er skudt i forbindelse med en kampagne med Aalborg Akvavit.

Tarteletter med svampe og ramsløg - Opskrift med stuvede svampe

Tarteletter med svampe og ramsløg

Opskrift på tarteletter med flødestuvede svampe, hvidvin og ramsløg.
Denne portion giver til 3 tarteletter pr. person.
Obs. – er det ikke ramsløgssæson kan du tilsætte et lille fed fintrevet hvidløg.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
4.74 fra 19 stemmer
Ret: Forret, Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 600 g blandede svampe – jeg har brugt brune champignon, østershatte og enoki
  • 40 g smør
  • 1 håndfuld friske ramsløg, grofthakket – ca. 20 blade (kan erstattes af 1 lille fed fintrevet hvidløg hvis det er uden for sæson)
  • 1 1/2 dl hvidvin
  • 1 dl kogende vand + 1/2 grøntsags bouillonterning
  • 4 dl piskefløde
  • Salt og friskkværnet peber
  • Tarteletter – beregn 3 stk pr. person
  • Grønt til toppen
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Rens svampene. Skylles de, skal de tørre grundigt på et viskestykke inden de steges.
  • Skær svampene i passende stykker. Brune markchampignon skæres i kvarte, – er de store skæres de i mindre stykker. Østershattene rives i mundrette bider og enoki svampene skæres af roden – hvis de sidder på sådan en.
  • Smelt smørret på en pande, og steg svampene af ved høj varme, til de er gyldne og lækre. Krydr med salt og peber.
    Bruger du enoki svampe kan du med fordel stege nogle af dem af i en smule smør først, til de er brunede og let sprøde. De er super lækre og fine at toppe tarteletterne med inden servering.
  • Når svampene er gyldne tilsættes halvdelen af ramsløgene (eller hvidløg), som vendes godt sammen med svampene.
  • Hæld hvidvinen over og lad den koge godt ind – fortsat ved høj varme.
  • Tilsæt vand og bouillon, og kog også dette let ind.
  • Hæld fløden over, og lad saucen småkoge ved middel varme i ca. 10 minutter. Rør jævnligt så saucen ikke brænder på.
    Er saucen ikke tyknet nok, skruer du op til høj varme de sidste par minutter mens du rører i saucen.
  • Tilsæt de sidste ramsløg, smag til med salt og peber, og skru ned til svag varme. Lun i mellemtiden tarteletterne som beskrevet på pakken.
  • Fyld de lune tarteletter med de flødestuvede svampe og top med lidt finthakket grønt og evt. ristede enoki svampe.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Tarteletter med svampe og ramsløg - Opskrift med stuvede svampe
Tarteletter med svampe og ramsløg – Opskrift med stuvede svampe
Tarteletter med svampe og ramsløg - Opskrift med stuvede svampe
Tarteletter med svampe og ramsløg – Opskrift med stuvede svampe

Kommentarer

  1. Hej,
    Er det muligt at lave fyldet til tarteletterne på forhånd, og tage det med for at servere senere til en julefrokost?

    Mvh, Anna

    • Hej Anna

      Ja sagtens da, – ingen problemer 🙂
      Hav gerne en smule ekstra fløde eller bouillon klar når de opvarmes, – saucen sætter sig og har nogle gange brug for lidt ekstra væde når det opvarmes 🙂

      Kh Dianna

  2. Marianne

    Kan man erstatte vinen med noget andet hilsen Marianne

    • Hej Marianne
      Ja sagten, – du bruger bare bouillon i stedet for, og lader den koge ind ligesom vinen:) Og så smag til med citron til sidst, så retten får lidt syre:)

      God påske:)

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)