Sund morgenmad - Opskrift på spejlæg med avocado-tomatsalsa

Sund morgenmad – Spejlæg med avocado-tomatsalsa

Sund og vanvittig lækker morgenmad der smager helt fantastisk og som kan laves på ingen tid.
Vi elsker æg om morgenen, og disse lækre egg pan’s er favoritterne herhjemme, de smager virkelig lækkert, og så er de altså også bare en fryd for øjet. Prøv også vores version med bolognese og avocado, – den er en sikker vinder.

Sund morgenmad – Spejlæg med avocado-tomatsalsa

By Dianna Brinch Personer: 2
Tid: 15 min.

Opskrift på en super sund og lækker morgenmad, - spejlæg med avocado-tomatsalsa

Ingredienser

  • 2 æg
  • 8 små cherry eller dadeltomater
  • 1/2 avocado
  • 1 forårsløg
  • 1/2 lille fed hvidløg, fintrevet
  • 1 spsk olivenolie
  • En god håndfuld bredbladet persille, finthakket
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
  • Lidt finthakket purløg

Fremgangsmåde

1

Lav dine spejlæg på en pande med en lille smule olie, gerne på en blinis pande (dem man kan købe med plads til 4 blinis) eller 2 mini pander som på billedet, på den måde får du to perfekte spejlæg med en god tykkelse. Lad æggene stege færdigt ved helt svag varme, det tager ca. 5-8 min.

2

Skær i mellemtiden tomater og avocado i små stykker, fint snit forårsløget og bland det sammen med persillen, hvidløg og 1 spsk olivenolie. Smag til med salt og peber.

3

Server ægget toppet med avocado-tomatsalsa og et drys purløg.

Sund morgenmad - Opskrift på spejlæg med avocado-tomatsalsa
Spejlæg toppet med med avocado-tomatsalsa
Sund morgenmad - Opskrift på spejlæg med avocado-tomatsalsa
Sund morgenmad – Nemt og hurtigt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*