
Nem pastasalat vendt med den skønneste marinade med soltørrede tomater, hvidløg, persille og parmesan. Masser af smag, fyldig og lækker.
Denne her pasta salat er en af mine favoritter, – den smager afsindig godt og er super nem at lave.
Pasta salat er fantastisk til alle former for grill, året rundt – og denne her pastasalat med soltørrede tomater er altid et sikkert hit hos venner og familie.
Jeg burger både ærter og edamame bønner i min pastasalat, – men har du kun den ene slags liggende, eller kan du kun få fat i enten ærter eller edamame bønner, så nøjes du blot med den ene slags.
Er der rester, kan det varmt anbefales at spise resterne af sin pastasalat til frokost dagen efter, mmm.

Pastasalat med soltørrede tomater, bønner og pinjekerner
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 200 g
pasta
- 2 store håndfulde ruccola, ca. 100 gram
- 150 g
edamame bønner, optøede (vægt uden bælg)
- 100 g
ærter, friske eller optøede
- 25 g
pinjekerner
Marinade
- 1
dl olivenolie (erstat evt. 1/2 dl med olie fra de soltørrede tomater)
- 1/2
citron, saften heraf
- 1 fed
hvidløg, revet eller presset
- 1 håndfuld
persille, finthakket
- 25 g
parmesan, fintrevet
- 50 g
soltørrede tomater i olie, skåret i strimler
- 1/2 tsk
chiliflager
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Kog pastaen som anvist på pakken og skyl det derefter i rigeligt koldt vand til det er kølet helt af, - lad den dræne i en sigte.
- Bland olien med citronsaft, persille, hvidløg, parmesan, soltørrede tomater og chiliflager, og smag til med salt og peber.
- Varm en tør pande op ved middel varme og rist pinjekernerne til de er gyldne og afgiver duft.
- Bland pastaen med marinaden og vend det godt sammen.
- Vend ruccola, bønner og ærter i og mix det hele godt sammen.
- Anret på en tallerken og top med ristede pinjekerner.
