
Denne pastaret er indbegrebet af italiensk enkelhed. En ultra simpel opskrift, der med ganske få ingredienser leverer en ret fyldt med smag.
Solmodne tomater og hvidløg steges langsomt i olivenolie, hvilket fremhæver tomaternes sødme og umami. Friskkværnet peber og et strejf af chili tilføjer dybde, mens frisk basilikum, parmesan og rucola afrunder retten perfekt.
Pastaen – gerne en al dente spaghetti – vendes på panden sammen med tomaterne og de friske urter, så smagene for alvor får lov at binde sig til hver enkelt bid. Resultatet er en let og lækker pastaret, der er nem at lave, men smager af meget mere.
Perfekt til både en hurtig hverdagsmiddag eller som en del af et italiensk inspireret måltid.

Pasta med tomater og rucola
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g gode tomater
- 4 fed hvidløg, grofthakket
- 400 g spaghetti
- 8 stilke basilikum, bladene heraf
- 80 g parmesan, fintrevet
- 75 g rucola
- Olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- Chiliflager
Instructions
- Skær tomaterne I store stykker og halver cherrytomaterne.
- Varm en god sjat olivenolie på en pande, og steg tomater og hvidløg ved middel varme i ca. 8-10 minutter. Krydr med masser af friskkværnet peber og lidt salt og tilsæt også chiliflager hvis du ønsker den spicy.Kog imens pastaen al dente som beskrevet på posen – gem pastavandet.Pas på tomaterne ikke brænder på, tilsæt evt. en smule pastavand hvis der er behov for det.
- Vend derefter basilikumbladene sammen med tomaterne, og tilsæt spaghetti, parmesan og 1 deciliter pastavand. Vend det godt sammen på panden ved svag varme, og tilsæt evt. mere pastavand hvis der er behov for det.
- Vend til sidst rucolaen i til det falder sammen, og server.
Lækker opskrift – men når du skriver “ Skær tomaterne I store stykker og halver cherrytomaterne” – Er der så både store og cherry-tomater? Der står bare 500 g tomater i opskriften nemlig
Hej Charlotte
Det er egentlig bare for at forklare at hvis man bruger store tomater skal de skæres i stykker, og cherrytomater skal halveres 🙂
Så du kan bruge præcis den slags du foretrækker:)
Kh Dianna