Ultra nem og lækker pasta med en skøn krydret tomatsauce, – enkelt og fyldt med smag. En ret der kan laves på bare 20 minutter, – men er tiden til det må tomatsaucen meget gerne simre i +30 minutter.
Server den med din yndlings pasta, og et godt drys revet parmesan på toppen , – så bliver det ikke nemmere.
Udover den er virkelig nem at lave denne pasta med tomatsauce, så er den virkelig også økonomisk, – den kræver ganske få ingredienser, og er perfekt til ugens vegetar måltid.
Foretrækker familien et stykke kød vil jeg anbefale et stykke pandestegt kylling, – det vil klæde tomatsaucen virkelig godt.
Skulle der være rester tilbage af tomatsaucen kan disse sagtens fryses.
Pasta med krydret tomatsauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g pasta
- 2 ds polpa eller hakkede tomater
- 70 g koncentrat
- 1 løg, finthakket
- 3-4 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 tsk oregano
- 1 tsk basilikum
- 2-3 spsk olivenolie
- Salt og peber
- Parmesan til toppen
Sådan gør du
- Varm olien i en lille gryde og svits løg og hvidløg af et par minutter ved middel varme, – uden det bruner.
- Tilsæt tomatkoncentrat og de tørrede krydderier og varm igennem i yderligere 2-3 minutter.
- Hæld polpa eller de hakkede tomater over, krydr med salt og peber og lad tomatsaucen små koge i minimum 10 minutter, – gerne en halv times tid. På mit komfur står den på 4 ud af 9.
- Kog i mellemtiden pastaen som beskrevet på pakken
- Smag tomatsaucen til med salt og peber, – tilsæt evt. også en god håndfuld frisk basilikum. Ønsker du den spicy kan du tilsætte lidt chiliflager.
- Top den på din favorit pasta, drys med parmesan og server.
Virkelig lækker. Tilføjede dog 3 (blendede) soltørrede tomater og lidt revet citronskal for mere dybde.