
Krydret græskarsuppe – cremet og varm efterårssuppe med hokkaidogræskar.
Der er ikke noget, der siger efterår og hygge mere end en dampende skål suppe.
Og min krydrede græskarsuppe er en af de bedste bud på en varmende, fyldig og alligevel enkel suppe. Den er både cremet, fløjlsblød og får et lækkert spark fra cayenne og chiliflager, der giver suppen styrke og varme – uden at blive for stærk.
Suppen er dejligt nem at lave og kræver kun få ingredienser. Græskarret koges mørt sammen med kartoffel, hvidløg, ingefær og løg – og naturligvis varme krydderier, og blendes til en silkeblød konsistens og rundes til sidst af med en sjat fløde, som gør den ekstra cremet og lækker.
Resultatet er en suppe, der varmer helt ind i sjælen, og som både kan serveres til en hverdagsmiddag, til gæster eller som en hyggelig forret til en efterårsmenu
Hvorfor græskarsuppe er en efterårsklassiker
Græskar er en af de mest populære råvarer i efterårs- og vintersæsonen – og ikke uden grund. Det er fyldt med sødme, giver en flot gylden farve og kan tilpasses alt fra milde til krydrede retter. En krydret græskarsuppe er perfekt, når man vil have en suppe, der både mætter og varmer, og som samtidig er sund og fuld af smag.
Denne version med chili og cayenne skiller sig lidt ud fra de klassiske, mere milde udgaver, fordi den har ekstra varme og dybde. Det gør den oplagt på kolde dage, hvor man har brug for et boost af både varme og energi.
Men du kan naturligvis selv spice den op eller ned som du foretrækker det.

Krydret græskarsuppe – Hokkaidosuppe
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1
hokkaido græskar
- 1
stort løg, grofthakket
- 4 fed
hvidløg, finthakket
- 1-2 spsk ingefær, finthakket
- 2 bagekartofler, skåret i tern
- 1/2 tsk
koriander, stødt
- 1/2 tsk
spidskommen, stødt
- 1/2 tsk
chiliflager, smag selv til
- 1/4 tsk cayennepeber (kan undlades)
- 7-8 dl
grøntsagsbouillon
- 1 dl
piskefløde
- 1/2 citron, saften heraf
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Til servering
- Sprød bacon eller ristede kikærter
- Creme fraiche
- Mikrogrønt, persille eller lignende
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Vask hakkaido græskarret godt, befri det for kernerne og skær ud i mindre stykker. Jeg bruger også skrællen.
- Varm lidt olie i en gryde og svits løg, hvidløg og ingefær i et par minutter.
- Tilsæt græskar og kartofler sammen med krydderierne – undtagen cayenne, og varm det med et par minutter.
- Tilsæt grøntsagsbouillon og lad suppen simre i ca. 20 minutter eller til grøntsagerne er helt møre.
- Tilsæt fløden og blend suppen glat. Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber, og juster evt. styrken med cayennepeber.Du kan også tilsætte ekstra bouillon hvis suppen ønskes mere lind.
- Server med f.eks. iskold creme fraiche, bacon eller ristede kikærter.
Noter
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Pingback: Spinatsalat med bagt græskar - Opskrift på bagt græskar med spinat
Virkelig en lækker og dejlig suppe. Jeg har lavet den flere gange. Og skal lave den igen i morgen.
Hejsa
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, tusind tak for din besked 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækker suppe! Jeg laver det lidt ad hoc, så jeg har ikke målt ingredienserne, og har droppet boullion, og bare tilføjet lidt mere fløde – super lækkert!! Mange tak for opskriften 😉
Hej Amalie
Tusind tak for din søde besked, det er jeg virkelig glad for at høre 🙂
Kh Dianna
Hej.
Jeg har et stort græskar tilovers fra Halloween som vi ikke fik udskåret. Kan jeg evt. bruge det i stedet for hokkaido?
På forhånd mange tak for svar – og tak for dine skønne opskrifter. Jeg skal lave din kartoffelsuppe med blomkål i aften 🙂
Bh. Henriette
Hej Henriette
Man kan som udgangspunkt godt bruge de store græskar til madlavning – men smagen er begrænset, så jeg tror du skal gå efter Hokkaido 🙂
Kh Dianna
L Æ K K E R
Tusind tak:)
Kh Dianna