Koteletter i fad med svampesauce - Opskrift på fadkoteletter

Koteletter i fad med svampesauce

Koteletter i fad med svampesauce
Nem opskrift på koteletter i fad med cremet svampesauce
Koteletter i fad med svampesauce - Opskrift på fadkoteletter

Koteletter i fad med svampesauce er en klassisk familiefavorit, der kombinerer mørt kød med en cremet, fyldig sauce fyldt med smag fra svampe. Denne ret er nem og hurtig at lave, hvilket gør den perfekt til travle hverdagsaftener, hvor du vil servere noget lækkert uden at bruge hele aftenen i køkkenet.
Koteletterne brunes hurtigt af, inden de lægges i et fad og overhældes med svampesaucen. Retten bages i ovnen, hvor smagen fra kødet samler sig i saucen – nemt og lækkert. Og imens kan du klare opvasken.
Server dine fadkoteletter med dit foretrukne tilbehør – retten passer perfekt til ris, kartoffelmos eller pasta, men smager også skønt med bagte rodfrugter for et ekstra rustikt twist.
En rigtig hyggeret, som hele familien vil elske, og som nemt kan tilpasses, så den passer til forskellige præferencer.

Koteletter i fad med svampesauce - Opskrift på fadkoteletter

Koteletter i fad med svampesauce

Nem opskrift på koteletter i fad med cremet svampesauce
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Koteletter i fad, Retter i fad
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Koteletter

  • 2 dl hvedemel
  • 1 tsk paprika
  • 4 koteletter á ca. 150 g/stk
  • 50 g smør
  • 2 spsk olie
  • Salt og friskkværnet peber

Svampesauce

  • 350 g champignon, skåret i skiver
  • 2-3 stilke bladselleri, skåret i skiver
  • 3 fed hvidløg, i tynde skiver
  • 1 løg, finthakket
  • 2 1/2 dl kyllingebouillon
  • 2 1/2 dl fløde
  • 1 1/2 tsk dijonsennep
  • 1 tsk rødvinseddike
  • Salt og friskkværnet peber
  • Evt. kulør

Til servering

  • Finthakket persille
  • Kartofffelmos, ris eller pasta

Sådan gør du

  • Bland mel og paprika, og krydr med salt og friskkværnet peber. Vend koteletterne heri.
  • Smelt smørret på en pande med olien, og brun koteletterne af på begge sider, og læg dem til side i et ovnfast fad.
  • Steg svampene på samme pande, til de har smidt væden, og tilsæt derefter bladselleri, hvidløg og løg. Steg til løgene er klare.
  • Tilsæt bouillon, fløde og dijonsennep, og lad saucen småkoge i ca. 5 minutter. Rør undervejs, og smag saucen til med salt, friskkværnet peber og rødvinseddike. Justér evt. farven med kulør.
  • Hæld saucen over koteletterne., og tilbered dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 15 minutter.
    Tilberedningstiden varierer alt efter tykkelsen på kødet, og hvor længe du har brunet dem af.
  • Top med hakket persille inden servering, og servér med ris, pasta eller kartofler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)