
Lækre hjemmelavede karrysild, – perfekt til en god søndags frokost eller på det kolde bord. Sild er super sundt, – og hjemmelavede sild er bare det bedste, og et must på både julebordet, til påske og pinse.
Denne karrysild er tilsat små tern af frisk æble, synes det går perfekt sammen med de resterende ingredienser, – og så giver det en dejlig sprødhed i dressingen.
Serveres silden som smørrebrød til frokost er der til 4 personer, – er det som del af det kolde bord, med andres retter, er der sagtens til 6 personer.

Karrysild
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 300 g marinerede sildefileter, drænet vægt
- 4 spsk creme fraiche 18%
- 2 spsk mayonnaise
- 2 små skalotteløg, finthakket
- 1/2 rødt æble, skåret i små tern
- 2 syltede agurker, finthakket – ca. 50 g.
- 1 spsk kapers, finthakket
- 1 1/2-2 tsk karry
- 1/2 tsk gurkemeje
- 1/2 tsk sukker
- Salt og peber
- Brøndkarse, dild eller purløg til toppen
Sådan gør du
- Rør creme fraiche og mayonnaise sammen med karry, gurkemeje og sukker.
- Tilsæt kapers, syltede agurker, løg og æble og smag til med salt og peber.
- Dup sildefileterne tørre i lidt køkkenrulle, og skær dem ud i mindre stykker.
- Vend sildefileterne i dressingen og top med friske krydderurter.


Great recipe, especially if you live abroad where maybe you cannot buy karry sild
Hi Birte
I’m so glad to hear that, thank you so much 🙂
All the best
Dianna
Jeg har lige lavet den til familien igår på langfredag. Jeg har ikke prøvet at komme syltede agurker og kapers i før, men det blev en meget stor succes. Tak for den rigtig gode opskrift 🙂
KH Jesper
Hej Jesper
Hvor gør det mig glad at høre, dejligt den smagte jer:)
Tusind tak for din besked, og rigtig god påske 🙂
Dbh Dianna
Dejlig nem opskrift og smagen er helt i top. Sidste gang vi har købt færdige karrysild!!
Hej Anette
Det er jeg virkelig glad for at høre – tusind tak for din dejlig besked 🙂
Kh Dianna
Hej Hvor længe kan den gemmes i krukke i køleskab?
Vh
Frímund
Hejsa
Jeg plejer at spise dem indenfor de 3 første dage 🙂
Kh Dianna
Virkelig god
Hej Karen
Det er jeg så glad for at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Jeg ville riste karry’en let af inden.
Hej Morten
God idé – det må jeg prøve en gang 🙂
Dbh Dianna
Du kan aldrig købe så god karrysild. Dejlig smagfuld og nyt for mig at bruge Gurkemeje.. alle der smagte var begejstrede.
Hej Marianne
Åhhh en dejlig besked, tusind tusind tak 🙂
Kh Dianna
Virkelig god karrysild med tilpas syre og crunch fra agurker og æbler
Hejsa
Åhhh hvor dejligt st høre – tusind tusind tak 🙂
Kh Dianna