Hakkebøffer i fad - Opskrift med cremet champignonsauce

Hakkebøffer i fad med cremet champignonsauce

Hakkebøffer i fad med cremet champignonsauce
Opskrift på hakkebøffer i fad med cremet champignonsauce.
Hakkebøffer i fad - Opskrift med cremet champignonsauce

Hakkebøffer i fad med cremet champignonsauce, – super nemt og virkelig lækkert.
Vi elsker hakkebøffer herhjemme, og hakkebøffer i fad smager bare fantastisk, – hakkebøfferne forbliver lækre saftige og saucen får masser af dejlig smag fra kødet.
Hakkebøffer i fad med svampesauce kan serveres med kogte kartofler, stegte rodfrugter eller en god mos
Ud over svampene i saucen topper jeg ofte retten med masser af fint snittede svampe som jeg har sprødstegt i smør, – det smager virkelig lækkert, men det kan du gøre som du ønsker.

Hakkebøffer i fad med svampesauce
Brun mad er sjældent det smukkeste at se på, – men sådan en klassisk dansk mormor ret smager altså bare fantastisk.
Server gerne dine hakkebøffer i fad med syltede agurker eller lignende ved siden af, – det giver en skøn kontrast til den fede svampesauce.

Hakkebøffer i fad - Opskrift med cremet champignonsauce

Hakkebøffer i fad med cremet champignonsauce

Opskrift på hakkebøffer i fad med cremet champignonsauce.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.92 fra 46 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Keyword: Dansk mad, Hakkebøffer i fad, Mormormad
Samlet tid: 45 minutter

Video af opskriften

Ingredienser

  • 800 g

    hakket oksekød

  • 400 g

    brune markchampignon eller andre svampe

  • 1

    løg, finthakket

  • 2 1/2 dl

    vand + 1 boullionterning

  • 1/4 l

    piskefløde

  • 50 g

    smør

  • 2 spsk

    hvedemel

  • 1 spsk

    olie

  • Salt og peber

  • Kulør

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.
  • Del kødet i 4 lige store stykker og form dem til hakkebøffer.
  • Smelt halvdelen af smørret, krydr bøfferne med salt og peber og steg hurtigt bøfferne ved høj varme til de er flotte brune på begge sider, - de skal ikke tilberedes på panden, det bliver de i ovnen. Læg bøfferne i en ovnfast fad og stil til side.
  • Rens svampene, dup dem tørre og skær dem i skiver.
  • Smelt den anden halvdel af smørret på en pande sammen med 1 spsk olie, og svits champignon af ved jævn høj varme til væsken er fordampet.
  • Tilsæt løg og lad dem stege med til de er klaret, og drys derefter melet ud over og lad det varme igennem et minuts tid.
  • Hæld vand, fløde og boullionterning over, og lad saucen koge op og varme igennem i 5 min.
  • Smag saucen til med salt og peber og tilsæt kulør efter ønske.
  • Hæld saucen over hakkebøfferne i fadet og giv dem ca. 15-20 min. i ovnen, - alt efter tykkelse på bøfferne og hvordan man ønsker bøfferne tilberedt.
  • Top bøfferne med hakket persille og evt. sprødstegte svampe, og server med ønsket tilbehør.
Hakkebøffer i fad - Opskrift med cremet champignonsauce
Hakkebøffer i fad – Opskrift med cremet champignonsauce
Hakkebøffer i fad - Opskrift med cremet champignonsauce
Hakkebøffer i fad – Opskrift med cremet champignonsauce
Hakkebøffer i fad - Opskrift med cremet champignonsauce
Hakkebøffer i fad – Opskrift med cremet champignonsauce
Hakkebøffer i fad - Opskrift med cremet champignonsauce
Hakkebøffer i fad – Opskrift med cremet champignonsauce

Kommentarer

  1. Kan man mon lave det i god tid Fx formiddag og varme om aftenen
    P.s elsker din blog /Instagram

    • Hej Pia

      Tusind tak, – hvor er det dejligt at høre

      Det kan du sagtens gøre, – tag gerne fadet ud af køleskabet en halv times tid inden de skal i ovnen, så det ikke er iskoldt.
      Opvarm dem tildækket med folie og fjern først folien når retten er godt gennem varm, og giv den derefter 10-15 min. uden folie, – husk at tjekke at bøfferne har fået nok

      Rigtig god fornøjelse

      De bedste hilsner
      Dianna

  2. Dorthe

    Hejsa ser hvilken lækkert ud. Har du måske et forslag til noget istedet for champion, er nemlig ikke så vild med dem og måske skulle man prøve, ser vild lækkert ud. Mvh Dorthe

    • Hej Dorthe

      Tusind tak for din besked, – du kan tro den også smager dejligt

      Hvis du kan lide smagen som champignon giver, vil jeg klar anbefale dig at lave den og så bare hoppe udenom svampene:)
      Jeg har også en anden opskrift på hakkebøffer i fad i en cremet paprikasauce, måske det kunne være noget?

      Rigtig godt nytår

      De bedste hilsner
      Dianna

  3. Kristina

    Hej.
    Hvilken fedtprocent er der i det kød du bruger til hakkebøffer?

    • Hej Kristina

      Uha, – vi køber det altid at en lokal “landmand” på Fanø, – når vi besøger min mand’s familie, og jeg må ærligt indrømme jeg ikke ved hvor meget fedt der er i. Kødet er økologisk Black angus, – og jeg vil skyde på der er mellem 6-10 % fedt

      Rigtig god weekend

      De bedste hilsner
      Dianna

  4. Den vil jeg gemme den opskrift og så lave den til min familie en dag hvor de kommer på visit ….vh sus

    • Hej Sus

      Åhh det er jeg glad for, – jeg tær næsten godt sige du ikke bliver skuffet;-) Den smager så dejligt og har fået så meget positiv feedback på denne opskrift:)

      Kh Dianna

  5. M.Jakobsen

    Sindssygt lækkert Vi tilføjede lidt Cayenne peber, for det putter vi nærmest i alt herhjemme Ps. Hvis man glemmer at putte mel i (som undertegnede‍♀️)kan man med fordel blande det med lidt af fløden og lave en jævning.

    • Åhhh hvor dejligt at høre I kunne lide det, – og god idé med Cayenne, det er jeg altså også vild med:)
      Og super med fif om jævning, – det er nemlig rigtig man lige kan “redde den” på den måde:)

      Rigtig god søndag:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  6. Hvilken slags bouillon bruger du? Grøntsags, okse, hønseboillon?

    • Hej Line

      Til denne ret bruger jeg oftest oksebouillon, – men du kan sagtens bruge både grøntsags eller høns hvis du kun ligger inde med det 🙂

      De bedste hilsner
      Dianna

Skriv et svar til Pia Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)