
Lækker og cremet risotto med græskar og timian, helt enkel og fantastisk skøn.
Denne risotto er super nem at lave, det hele laves i samme gryde, – og du får den lækreste cremede risotto med en fantastisk mild og delikat smag.
Græskarrisotto er klart én af mine favoritter sammen med min risotto med kantareller og tomatrisotto, – men risotto generelt er nu bare en stor favorit herhjemme.
Jeg bruger gerne hokkaido græskar i denne opskrift, men butternut kan med fordel også bruges.

Græskarrisotto
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 400 g
risotto ris
- 1/2
hokkaido græskar
- 4
skalotteløg, finthakket (det skal svare til et almindeligt løg)
- 4 fed
hvidløg, revet eller presset
- 3 spsk frisk timian, kun bladene - ca. 2 tsk tørret timian
- 150 g
parmesan, fintrevet
- 9 dl
bouillon, jeg bruger kylling eller grøntsagsbouillon
- 4 dl
tør hvidvin (eller Noilly Prat, - det smager også dejligt)
- 1/2 dl
olivenolie
-
Salt og peber
-
Evt. lidt parmesan og forskelligt grønt til toppen
Sådan gør du
- Skræl græskarret og fjern kerner og tråde. Skær ud i små tern, - de skal ikke være meget større en 0,5x0,5 cm. Nogle af ternen vil "koge ud" i risottoen og andre vil beholde form, - det giver en dejlig creme risotto med en god fylde.
- Varm olien op i en gryde ved middel varme, og steg græskartern, løg og hvidløg af sammen med timian i ca. 10 min., - det må ikke brune. Krydr med salt og peber.
- Hæld risene ved og steg dem med i 3-5 min. ved middel varme, tilsæt evt. lidt mere olie så ikke de brænder på.
- Hæld hvidvin over og lad den reducere til det halve.
- Tilsæt boullion lidt ad gangen, og kog risottoen ved svag-middel varme til risene er al dante, ca. 20 min., - tilføj boullion undervejs så resultatet bliver cremet og lækkert.
- Rør til sidst revet parmesan i risottoen, smag til med salt og peber, og juster evt. konsistensen med yderligere varm bouillon hvis risottoen er blevet for fast.
- Server risottoen med et fint drys parmesan, peber og evt. lidt grønt.




Pingback: Spinatsalat med bagt græskar - Opskrift på bagt græskar med spinat
Smagen af risottoen var meget fin. Smagte dog ikke så meget at græskar, som jeg havde regnet med. Og så smagte den af ALT for meget olie. Vi kunne hælde olie fra vores tallerkner, efter retten var færdig kogt. Ikke en god oplevelse..
Hej Jeanett
Det er da ærgerligt at høre, – og det lyder meget underligt. Jeg har lavet den risotto simpelthen så mange gange, og har aldrig oplevet det du beskriver mht. olien. Men super ærgerligt da.
De beste hilsner
Dianna
Altid gode opskrifter herfra. Og lækker og “nem” opskrift på risottoen. Har dog lavet denne et par gange nu og selvom jeg følger anvisningerne, så er det som om, at mine risottoris altid er hårde og de skal have langt længere tid end beskrevet. Så det kan jo selvfølgelig være at der er noget, som jeg har misset?
Hej Lili
Tusind tak for din besked, – hvor er det dejligt at høre 🙂
Det lyder lidt som om, at du måske skal skrue en smule mere op for varmen, og så måske have lidt ekstra bouillon i gryden ad gangen, så risene har noget væde at tilberede i.
Rigtig dejlig aften 🙂
Kh Dianna
super dejlig opskrift -vi bemærkede ikke at olien skulle være særlig dominerende -vi er også vant til risotto med riiigeligt smør eller fløde 😉
Hej Iben
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, – tusind tak for din besked:)
Ja altså jeg kan jo også godt lide at montere den med en god klat smør til sidst også, – synes det smager skønt:)
Rigtig dejlig weekend:)
De bedste hilsner
Dianna
Ved du hvor meget 1/2 græskar svarer til i vægt? Jeg har nemlig foidpreped græskar og har ingen ide om hvor meget jeg har tilbage.
Hej Rikke
Det kan du tro, – du skal bruge ca. 500 g græskar (det er renset vægt). Så om der er 50 gram mere eller mindre er fint:)
Rigtig god fornøjelse:)
De bedste hilsner
Dianna
Meget fin risotto, dog manglede græskar smagen lidt, men super dejlig risotto ellers!
Hej Josefine
Tusind tak for din besked, – dejligt du kunne lide den:)
Rigtig dejlig dag:)
Kh Dianna
Super god risotto. Jeg rev hokkaidoen på et groft rivejern.
Manglende græskarsmag kunne skyldes en græskar af for lav kvalitet.
Pumpede grøntsager er ikke bedre end ditto kød.
Hej Kim
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, tusind tak for din besked 🙂
Dbh Dianna
shit
Altid gode opskrifter herfra. Og lækker og “nem” opskrift på risottoen. Har dog lavet denne et par gange nu og selvom jeg følger anvisningerne, så er det som om, at mine risottoris altid er hårde og de skal have langt længere tid end beskrevet. Så det kan jo selvfølgelig være at der er noget, som jeg har misset?
Hej Line
Tusind tak for din dejlige besked 🙂
Det lyder som om at du skal skrue en smule op for varmen, og så lidt mere bouillon på når den koger ind, så den har noget væske at blive mør af 🙂
Så burde 20 minutter være rigeligt 🙂
Kh Dianna
Wow, en af de lækreste retter, jeg længe har lavet. Den skal laves igen snart.
Hej Kirstine
Ej hvor er du sød at skrive det, tusind tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
En virkelig lækker opskrift, som vi har lavet mange gange efterhånden, hele familien elsker den. Helt perfekt med den søde smag fra græskar og den cremede konsistens. Tak for mange vidunderlige opskrifter ☺️
Hej Caroline
Det gør mig simpelthen så glad at høre – tusind tusind tak 🙂
Kh Dianna