Nem og lækker pastasalat fyldt med friske sprøde grøntsager, feta og den lækreste cremede dilddressing.
En skøn pastasalat der er perfekt som tilbehør til alverdens slags kød, til grillen eller som måltidssalat – evt. toppet med et stykke kylling.
Du kan gøre, som jeg har gjort her, vende pastasalaten med dressingen, – men du kan naturligvis også servere salaten individuelt, og toppe med dilddressing ved servering.
Pasta salat med dilddressing smage især godt til sommerens grill, og ikke mindst som frokostsalat hvis der er rester tilbage.
Pastasalat er og bliver en af mine favoritter når det kommer til tilbehør, – så mange lækre varianter.
Cremet pastasalat med dilddressing
Opskrift på sprød og lækker pastasalat vendt med en cremet dilddressing.
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
- 200 g pasta, ukogt vægt
- 200 g tomater
- 1 peberfrugt
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 1 lille agurk
- 1 lille rødløg
- 80 g feta, smuldret
Dilddressing
- 1 1/2 dl creme fraiche
- 1 fed hvidløg, revet eller presset
- 1/2 bdt dild, finthakket
- 2 spsk citronsaft
- 1/2 tsk løgpulver
- Salt og peber.
Fremgangsmåde
- Kog pastaen som beskrevet på pakken, og skyld den derefter i rigeligt koldt vand. Dræn i en sigte.
- Skær alle grøntsagerne i mindre stykker. Du kan med fordel fjerne kernerne fra agurken og tomaterne hvis de er meget vandholdige, – så undgår du at dressingen bliver fortyndet.
- Bland ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.
- Vend pasta, persille, grøntsager og feta sammen med dilddressingen, og top evt. salaten med finthakkede krydderurter.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
