
Lækker cremet pasta med røget laks, parmesan, spinat og mascarpone – smagt til med citron og masser af friskkværnet peber. Den tager ingen tid at lave, og så smager den bare helt vidunderligt.
Trods den fede fisk og mascarpone, er retten både let og frisk, da den tilsættes masser af revet citronskal og friskpresset citronsaft.
Og nu tænker du måske, røget laks – mener hun virkelig det?! Og ja, den er god nok – den røgede laks giver retten en vidunderlig smag, og konsistensen bliver faktisk lidt ligesom som bagt laks når den lige varmes med.
Pasta med røget laks er perfekt til både weekend og hverdag, frokost som aften, – den kan laves på bare 20 minutter og er derfor et skønt måltid til de travle hverdage.

Cremet pasta med røget laks, spinat og mascarpone
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 400-500 g pasta
- 200 g røget laks, – det skal meget gerne være et stykke
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 350 g frisk spinat
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 200 g mascarpone
- 50 g parmesan, fintrevet
- 1-2 dl pastavand
- 1 citron, fintrevet skal og saft
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Sådan gør du
- Skær laksen i tern på ca. 1×1 cm.Bruger du laks i skiver skal disse skæres i strimler, – vær opmærksom på at de let går i stykker, så vend dem forsigtigt i pastaen når du når dertil.
- Varm en gryde med vand og salt, og kog pastaen al dente som beskrevet på pakken.
- I mellemtiden varmer du en smule olie på en pande og steger løg og hvidløg klare i et par minutter.
- Tilsæt mascarpone og lad den smelte, og rør parmesanen ud heri.
- Hæld derefter spinat og basilikum over sammen med en dl af kogevandet fra pastaen (også selvom denne ikke er færdigkogt), og vend det hele godt sammen til spinaten falder sammen.
- Når pastaen mangler et par minutter hældes laksen i saucen, vend det godt rundt så det hele bliver varmet igennem.
- Dræn pastaen for væde og vend den straks i saucen, – husk at gemme en smule ekstra pastavand, hvis konsistensen skal justeres yderligere.
- Sluk for blusset og tilsæt halvdelen af citronskallen (resten bruges til toppen), og smag til med citronsaft og evt. mere salt og peber.
- Server pastaen toppet med den sidste citronskal og masser af friskkværnet peber.


Smager virkelig godt.
Supper lækkert 🙂
Hejsa
Det er jeg så glad for at høre, tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Vi havde ikke noget mascarpone, så vi brugte 1,5 dl fløde og det blev også super lækkert 🙂
Hej Ida Amalie
Det er jeg så glad for at hører, tusind tak for din besked 🙂
Dbh Dianna
Skøn opskrift. Fik tilføjet lidt frisk chili under stegning af løgene. Det var godt i forhold til den lidt fede konsistens.
Hej Martin
Hvor er det dejligt at høre, – tusind tak for det flotte stjerner og fiffet med chili 🙂
Dbh Dianna
Det blev så lækkert
Det blev så lækkert
Hej Lene
Åhhh hvor godt at høre, tak for din flotte anmeldelse:)
Kh Dianna
Dejligt
Tusind tak Jan, det er jeg glad for at høre 🙂