
Nem og lækker morgenmad der kan være klar på kun 10 minutter. Top din yoghurt, skyr eller kefir med en blanding af friske blendede bær, samt en skøn blanding af friske bær vendt med sukker, lime og mynte. Slut af med et godt drys granola, så du får lidt sprødhed til den cremede yoghurt og sødmefyldte og syrlige kompot.
Det smager så frisk og lækkert, det er super nemt at lave, – og så er det bare møg hurtigt at bikse sammen.

Yoghurt med frisk bærcoulis
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 400 g græsk yoghurt, skyr eller lignende
- 4 spsk granola
Bærcoulis af friske bær
- 200 g friske blandede bær
- 1/2 lime, saften heraf
- Evt. en smule sukker eller vaniljesukker
Friske bær
- 100 g blandede friske bær
- 1 spsk sukker
- 1/2 lime, fintrevet skal heraf
- 10 mynteblade, finthakket
Sådan gør du
Friske bær
- Bland bærrene med sukker, limeskal og finthakket mynte.*Bruger du jordbær skæres disse ud i mindre tern, – hindbær, blåbær, brombær, ribs mv. forbliver hele.
Bærcoulis
- Hæld bærrene i en blender, tilsæt limesaft og evt. en smule sukker eller vanilje sukker.
- Blend et øjeblik til bærrene er pureret, og smag til om den mangler mere syre eller sødme.*Sødmen kommer an på årstid, hvilke bær du bruger mv., – så tilsæt sukker/vaniljesukker efter egen smag.
Servering
- Fordel yoghurten i 2 skåle, – hæld bærcoulisen over, top med de friske bær og drys med granola.

Så god til en god brunch
Åhhh tak altså 🙂