Tarteletter med kylling og svampe - Opskrift på høns i asparges

Tarteletter med kylling, svampe og asparges

Tarteletter med kylling, svampe og asparges
Opskrift på tarteletter med det skønneste fyld af trevlet kylling, svampe og asparges.
Tarteletter med kylling og svampe - Opskrift på høns i asparges

Lækre sprøde tarteletter fyld med den skønneste blanding af trevlet kylling, stegte svampe og asparges, – det hele vendt i en lækker cremet sauce med den dejligste smag.
Sådan en sauce med stuvede svampe, en hel kogt kylling der er trevlet og asparges fra både glas og friske – det er altså bare en af mine favoritter. Det smager jo så godt.
Endnu en mormor-klassiker man ikke kommer udenom, – og tarteletter , vi ELSKER det herhjemme.
Denne version har en vidunderlig fylde, masser af dejlig smag og så kan den spises på alle årstider.
Når jeg koger kyllingen putter jeg masser af “reste grønt” i vandet, på den måde får jeg en bouillon med masser af smag, som jeg kan bruge til saucen. Har du ikke en masse grøn kan du tilsætte et par bouillonterninger til vandet, – og ellers kan saucen også altid smages til med et lille hjørne af en bouillonterning. Mormor-mad skal have masser af smag, – og det skal smage af skønne barndomsminder.

Tarteletter med kylling og svampe - Opskrift på høns i asparges

Tarteletter med kylling, svampe og asparges

Opskrift på tarteletter med det skønneste fyld af trevlet kylling, svampe og asparges.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.71 fra 24 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kyllingen

  • 1 hel fersk kylling, ca. 1,3 kg
  • Lidt grønt til kogning af kyllingen
  • Bouillonterning
  • Salt og 10 peberkorn

Fyld

  • 250 g brune champignon
  • 1 bdt friske grønne asparges
  • 1 stor glas hvide asparges
  • 75 g smør (60g+15g)
  • 3-4 spsk hvedemel
  • 3 1/2 dl kogevand fra kyllingen
  • 3/4 dl væde fra glas asparges
  • 2 dl piskefløde (eller sødmælk)
  • Evt. friskpresset citronsaft
  • Salt og peber

Derudover

  • Tarteletter – beregn 3 stk pr. person
  • Finthakket persille til toppen

Sådan gør du

Kyllingen

  • Skyl og rens kyllingen grundigt. Læg kyllingen i en gryde, og hæld vand over så den er dækket.
  • Læg lidt blandet grønt ved som kan give bouillonen smag, – f.eks. et løg skåret i både, et par stilke bladselleri, en gulerod skåret i skiver, persille stilke eller lignende.Tilsæt også 10 peberkorn, godt med salt og evt. også et par bouillonterninger, – der skal godt med smag til.
  • Bring vandet i kog og skru derefter ned til svag/middel varme, og lad kyllingen simre under låg i ca. 45 min., – afhængig af størrelsen. Skum bouillonen af undervejs.
  • Lad kyllingen hvile i vandet i 20 min. inden den tages op, og lad den køle let af inden den plukkes for kød, – trevl kødet og læg det til side. Kog gerne bouillonen ind imens, og sigt den til sidste igennem en finmasket sigte.
    Er tiden til det kan kyllingen med fordel køle af i kogevandet, – den trevles dog nemmest mens den er lun.

Fyldet

  • Rens svampene og skær dem i kvarte. Er de meget store kan de halveres yderligere.
  • Knæk de grønne asparges hvor de naturligt vil knække, kasser det nederste og skær resten i mundrette bidder.
  • Dræn glas aspargesene, og skær også disse i mundrette bidder, – husk at gemme en lille deciliter af væden herfra.
  • Smelt en spsk smør i en gryde (ca. 15 g.) og steg svampene af ved godt høj varme i ca. 5 minutter. Krydr med en smule salt og peber og læg svampene til side.
  • Smelt resten af smørret i sammen gryde og pisk melet ud heri.  Lad det varme igennem ved middel varme et par minutter under konstant omrøring.
  • Tilsæt bouillon/kogevand fra kyllingen, lidt ad gangen, og pisk det grundigt sammen.
  • Hæld fløde (eller sødmælk) og halvdelen af aspargesvandet ved, og lad saucen koge godt igennem i ca. 10 min., – rør jævnligt så ikke den brænder på.
    Juster konsistensen med mere asparges vand, og/eller bouillon.
  • Hæld i mellem tiden kogende vand og en smule salt over de grønne asparges stykker, og lade dem trække i små 4-5 min. Kasser herefter vandet og lad dem dræne for væde.
  • Smag saucen til med salt og peber, – og rør derefter kylling, svampe og glas asparges i, – varm det godt igennem.
    Lun imens tartelettere i ovnen.
  • Til sidst vendes de grønne asparges snitter i, – smag igen til med salt og peber og tilsæt evt. en smule citronsaft for at give retten lidt syre.
  • Server de lune tarteletter med masser af fyld og et godt drys persille.
Tarteletter med kylling og svampe - Opskrift på høns i asparges
Tarteletter med kylling og svampe – Opskrift på høns i asparges

Kommentarer

  1. Joan Andersen

    Hej. Kan jeg lave retten dagen før? Til 7 personer hvor de får 2 tarteletter hver. 2 kyllinger????
    Venlig hilsen
    J. A.

    • Hej Joan

      Du kan sagtens lave den dagen før, – du kan evt. vente med at tilsætte de grønne asparges itl dagen efter, så holder de farven flottere. Og ellers mister de blot lidt farve, smagen går det ikke ud over 🙂

      Kh Dianna

  2. Hej Joan

    Jeg har hertil aften lavet denne opskrift – mums! Jeg har næsten en liter kyllingefond tilbage og tænkte derfor på, om der er en ret, som du vil anbefale, hvor vi kan bruge den resterende fond?

    Rigtige lækre tarteletter – og generelt opskrifter!

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)