Opskrift på stegt hvid fisk med hvidvinssauce og citronmarinerede rejer.Opskriften er i forret størrelse. Den kan sagten serveres som hovedret med et større stykke fisk, og kogte kartofler eller lignende.
Smelt smørret i en lille gryde, og steg løgene af til de er klare.
Hæld hvidvinen over, og lad den koge ind til ca. det halve.
Tilsæt bouillon, fløde og dijon, og lad saucen småkoge i 5-8 minutter. *Saucen må ikke blive for tyk, - den skal være cremet, men let og lækker.
Smag til med salt og peber.Saucen kan sagtens forberedes dagen før eller tidligere på dagen, og varmes op inden servering.
Fisken
Skær fisken i stykker på 80 g/stk. Krydr med salt og drys med en smule sukker på begge sider.
Smelt smørret på en pande ved middel varme, og steg torsken gylden i ca. 3 minutter på hver side, - alt efter tykkelse.
Læg fisken til side på en tallerken.
Spinaten og rejerne
Vend rejerne med dild og citronsaft, og krydr med salt og peber. Sæt dem til side.
Smelt smørret på en pande og steg løgene til de er klare.
Tilsæt spinaten, krydr med salt og peber, - og lad spinaten falde sammen under omrøring.Fjern fra blusset, når spinaten er faldet sammen, og dræn den gerne i en sigte.
Anretning
Læg en god skefuld spinat i bunden af en skål, og læg fisken ovenpå.
Top med rejer, og hæld saucen rundt om spinaten.Dryp evt. med urteolie, - og krydr med en smule friskkværnet peber.