Super lækre sprøde quinoafrikadeller serveret med en lækker klassisk kartoffelsalat. Quinoadellerne har en skøn smag af bl.a. spidskommen, og det går super godt sammen med den friske kartoffelsalat med ramsløg og persille.
Vi have et enkelt pitabrød liggende som vi serverede til, – det fungerede virkelig godt, men kan selvfølgelig undlades.
Sprøde quinoafrikadeller med frisk kartoffelsalat
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Quinoafrikadeller
- 2 dl
lys quinoa
- 2
gulerødder, groftrevet
- 1/2
squash, groftrevet
- 1
løg, finthakket
- 1 stor håndfuld
bredbladet persille, finthakket
- 1 håndfuld ramsløg, finthakket (hvis sæson) - kan erstattes af et bdt purløg
- 1/2 dl
havregryn
- 1 dl
rasp
- 3
æg
- 1/2
citron, saften heraf
- 1 tsk
spidskommen
- 1 tsk
stødt koriander
- 1/2 tsk
chilipulver
-
Salt og peber
-
Rapsolie
Kartoffelsalat
- 1,2 kg små nye kartofler
- 4 dl
creme fraiche 18%
- 4 spsk god mayonnaise - jeg bruger Hellmanns
- 1 håndfuld
friske ramsløg, finthakket
- 1 håndfuld
bredbladet persille, finthakket
- 1 spsk
citronsaft
-
Salt og peber
Sådan gør du
Kartoffelsalat
- Vask kartoflerne fri for urenheder og jord, og kog dem i rigeligt letsaltet vand i 5-6 min. Lad derefter kartoflerne trække i vandet, under låg, i 20 min. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle helt af.
- Bland creme fraiche med mayonnaise, citron og de finthakkede urter, og rør det godt sammen.
- Smag til med salt og peber.
- Skær kartoflerne over på midten og vend dem forsigtigt i dressingen.
- Lad kartoffelsalaten trække i 10-15 min. inden den serveres, - drys evt. med friske urter og kværnet peber.
Quinoafrikadeller
- Kog quinoaen som beskrevet på pakken, og skyld dem derefter i rigeligt koldt vand. Lad dem dræne godt i en sigte i 15-20 min.
- Bland quinoaen med gulerødder, squash, løg, persille og ramsløg, og rør det godt sammen.
- Tilsæt havregryn, rasp og krydderier og smag til med salt og peber.
- Rør æggene i farsen og lad den hvile i 15 min.
- Form frikadellerne i hånden, det er det nemmeste. Mas farsen godt sammen, og steg frikadellerne i rigeligt rapsolie på en pande ved middel varme.