Sprøde bønnefritter med bang bang chilisauce – Nemt tilbehør

Sprøde bønnefritter med bang bang chilisauce

Sprøde bønnefritter med bang bang chilisauce
Opskrift på lækre sprøde bønnefritter med chilimayo.
Sprøde bønnefritter med bang bang chilisauce – Nemt tilbehør

De her sprøde bønnefritter med bang bang chilisauce er den perfekte kombination af sprødt, cremet og let spicy.
Bønnefritterne er en sund og lækker snack eller et skønt alternativ til klassiske pommes frites – nogle bliver helt sprøde, mens andre forbliver let bløde, præcis som McDonald’s pommes frites.

Toppet med en cremet, sødlig og spicy bang bang chilisauce bliver de helt uimodståelige. Perfekt som tilbehør til aftensmaden, en saftig burger, pita, sandwich eller en god bøf. De fungerer også fantastisk som en snack eller appetizer, når du vil servere noget simpelt, men lækkert.
De laves super nemt med frosne bønner, så du slipper for alt forarbejdet.

Tips til de bedste bønnefritter

Brug frosne bønner – de skal ikke forkoges, men kan ryge direkte fra frost til ovnen eller airfryeren.
Krydr bønnerne inden tilberedning – udover salt kan du prøve paprika, hvidløgspulver, chiliflager eller parmesan.
Server dem straks – de er allerbedst, når de er nytilberedte og sprøde.
Brug dem som tilbehør – de passer perfekt til burgere, pita, sandwich, bøf eller bare som snack med dip.

Sprøde bønnefritter med bang bang chilisauce – Nemt tilbehør

Sprøde bønnefritter med bang bang chilisauce

Opskrift på lækre sprøde bønnefritter med chilimayo.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Snack, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Bønner, Grill tilbehør, Haricots Verts
Samlet tid: 40 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 750 g frosne haricots verts
  • 3 spsk olie
  • Salt og friskkværnet peber
  • Evt. paprika og hvidløgspulver

Bang bang chilisauce

  • 1 dl mayonnaise
  • 1/2 lime, saften heraf
  • 2 spsk sød chilisauce (thai chilisauce)
  • 1 spsk tørret persille (eller frisk)
  • 1-2 tsk stærk chilisauce
  • 1 tsk honning

Instructions

  • Hæld de frosne haricots verts på en bageplade med bagepair.
  • Dryp olien over, krydr med salt og evt. andre krydderier og vend det godt sammen med hænderne.
  • Fordel bønnerne på bagepladen så de ikke ligger for meget ovenpå hinanden, og bag dem i en forvarmet ovn ved 210 grader varmluft, i ca. 30 minutter.
    Vend dem 2-3 gange undervejs. Nogle bliver helt sprøde, andre forbliver let bløde – det er præcis sådan de skal være.
  • Rør imens ingredienserne til chilisaucen sammen.
  • Top de lune bønefritter med chilisauce og drys evt. med persille.

Kommentarer

  1. Anonym

    5 stars
    Lækkert de blev virkelig gode.

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)