
Lækker cremet og let spicy bønnedip, perfekt til en god steak, grillede grøntsager og til lækre sprøde rugbrøds chips.
Jeg er vild med at lave forskellige dips og dressinger, og bønnedips med masser fylde og smag er noget af det bedste.
Det er super nemt at lave, alle ingredienserne i hældes i en blender, blend 3-5 min og voila, så har man en lækker cremet dip.

Spicy hvid bønnedip
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 ds
cannellini bønner (hvide bønner)
- 1/2
citron, saften heraf
- 2 spsk
lys tahin
- 1/2 dl
olivenolie
- 1/4 dl
vand, måske lidt mindre
- 1 fed
hvidløg
- 1/2 tsk
spidskommen
- 1/4 tsk
cayennepeber
-
Salt
Sådan gør du
- Skyl bønnerne i rigeligt vand, og hæld dem derefter i en blender.
- Tilsæt hvidløg, tahin, citronsaft og krydderier og start blenderen. Hvis det er muligt, er det en god ide at tilføje olie imens blenderen kører, og ellers tilføjes olien af et par omgange.
- Juster konsistensen med vand, og fortsæt med at blende til dippen er fin glat.
- Smag til med salt og server dippen toppen med tørret persille og chiliflager.

Pingback: Baba Ganoush - Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla
Har for første gang lavet denne dip med hjemmelavet tahin – den smager himmelsk!
Hej Tina
Åhhh hvor godt at høre:)
Og hjemmelavet tahin er bare det bedste:)
Kh Dianna