
Lækkert stykke smørrebrød af smørstegt rugbrød toppet med rejer og hollandaise creme.
Dette lækre stykke smørrebrød blev til efter vi fik stegt laks med hvide asparges og champagne hollandaise, – for selvfølgelig skal resterne af sådan en champagne hollandaise ikke gå til spilde. Asparges var der også til overs, – og det blev altså til denne vanvittig lækre mad. Vi serverede den på smørstegt rugbrød, det giver en rigtig lækker dyb smag til brødet, der passer perfekt til de friske rejer, asparges og den kolde hollandaise.

Smørstegt rugbrød med rejer og hollandaise creme
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 400 g
rejer, skyllet og drænet for væde - dup dem tørre med lidt køkkenrulle
- 4 skiver
godt groft rugbrød, - prøv vores opskrift på de lækreste hjemmebagte rugbrød
- 4 spsk
kold hollandaise sauce (eller anden creme/mayo) - se vores opskrift på champagne hollandaise
- 25 g
smør
- 8
sprøde salatblade
- 4
grønne asparges i strimler, -
-
Syre, dild, havesyre og bredbladet timian
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Læg asparges strimlerne i isvand så de bliver sprøde.
- Smelt smørret på en pande og steg rugbrødsskiverne sprøde og gyldne på begge sider. Lad dem hvile et øjeblik.
- Pisk hollandaisen lidt luftig med et piskeris og put den på en sprøjtepose eller i en doserings flaske.
- Top rugbrødet med sprøde salater og havesyre og anret med rejer og kold hollandaise creme.
- Pynt med sprøde asparges strimler, dild, syre og timian og drys med salt og peber.


Pingback: Stegt laks med hvide asparges og champagne hollandaise – Gourministeriet