
Portvinsrosiner, – jeg elsker det og de er nærmest uundværlige på et ostebord, – sammen med syltede nødder. Prøv også at servere dem til desserter, – vaniljeis, en tærte med marcipan, nødder og vanilje creme eller lignende. De er super lækre altså.
En af vores yndlings restauranter i området er Restaurant Skotterup i Snekkersten, og de laver de læææækreste portvinsroser. Jeg elsker deres ostetallerken, og nogle gange starter jeg endda med en ostetallerken bare så jeg er sikker på at der er plads til den, – I LOVE IT 😉
Og jeg har fået fingrene i deres opskrift på portvinsrosiner, og den har fået lov at dele den med jer.
Alle i vores omgangskreds der kommer derovre har samme kærlighed til de portvinsrosiner, – så jeg håber du har lyst til at prøve opskriften 🙂

Portvinsrosiner – Skotterup’s portvinsrosiner
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 250 g rosiner
- 2 1/2 dl god rød portvin
- 1/2 dl vand
- 75 g sukker
- 2 stjerneanis
- 1 kanelstang
- 1/2 vaniljestang, – er den stor så nøjes med 1/3
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Hæld alle ingredienserne i en kasserolle, undtagen rosinerne, – og kog lagen op i ca. 5 minutter. Pisk i den et par gange.
- Tag gryden af blusset og hæld rosinerne ved. Lad gryden stå ved stuetemperatur i 30 minutters tid, og vend rosinerne jævnligt.
- Hæld rosiner og lage på et skoldet patentglas med låg, og opbevar dem på køl.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Skal krydderierne blive i patentglasset?
Skal krydderierne blive i glasset?
Det er de bedste rosiner i lage. Har lige fundet et glas der er et par md gl. de er lige så fine som nylavet. De her blev fordelt i glassene til gløgg, perfekt
Hej Rikke
Ihhh hvor er det dejligt at høre 🙂
Jeg er også selv helt afhængig af dem, – elsker dem til en god ost 🙂
Kh Dianna