
Enkelt og lækker ranch dressing, perfekt til alle former for pita og salater, eller som dip til grøntsagsstave og chips.
Hvis du har været i USA, så har du 100% også stiftet bekendskab med deres skønne ranch dressing. Den har en dejlig mild smag af krydderurter, og alligevel en god dybde, – jeg er kæmpe fan.
Alt efter hvad jeg serverer den til, eller hvad jeg lige har stående, varierer jeg gerne urterne. Til salater synes jeg f.eks. det smager fantastisk med 1 spsk dild, – og til en bøf kan en smule estragon eller kørvel være super lækkert. Men ikke for meget, da det smager virkelig meget igennem.
Men opskriften som den er herunder, er den måde jeg oftest laver min ranch dressing på.
Ranch dressing med kærnemælk
Originalt finder man gerne kærnemælk i en ranch dressing, – hvor meget man putter i er meget individuelt. Og jo, jeg synes også det smager fantastisk med en smule kærnemælk i min ranch dressing, – men oftest synes jeg også den bliver til den tynde side i forhold til hvordan jeg foretrækker min ranch dressing.
Derfor tilsætter jeg citron for at give dressingen syre, – men vil du have kærnemælk i din ranch dressing, så skal jeg ikke holde dig tilbage. Særligt til salater, hvor dressingen gerne må være lidt tyndere, synes jeg også fungerer det fantastisk.
Jeg vil anbefale at starte med 1/2 dl, røre dressingen sammen og smage på den. Nogle typer creme fraiche er meget tynde trods en fedt procent på 18%, og så kan dressingen, i følge min smag, simplethen blive for tynd.

Ranch dressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 3 dl
creme fraiche 18%
- 1 dl
mayonnaise, - jeg bruger Hellmann's
- 1/2 tsk
løg pulver
- 1/2 tsk
hvidløgspulver
- 2 spsk
finthakket purløg
- 1 spsk
finthakket persille
- 1-2 spsk
friskpresset citronsaft
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Rør creme fraiche og mayonnaise sammen med friskhakkede urter og krydderier.Smag til med citronsaft og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Opbevar dressingen på køl til den skal serveres, og lad den gerne trække et par timer.
Pingback: Holiday dip - Dip med smag af holiday - Gourministeriet
Den er simpelthen SÅ god til både salat og dyppelse. Har nok lavet den 5-6 gange allerede. Jeg er kæmpe fan.
Hej Mia
Åhhh det gør mig så glad at høre, tusind tak for din flotte anmeldelse 🙂
Kh Dianna
Bredbladet eller kruspersille?
Hej Michael
Jeg bruger kruspersille, men du kan bruge begge slags 🙂
Dbh Dianna
Jeg har en kræsen svigersøn og han synes den var fænomenal og vi nød den også
Hej Malene
Åhhh hvor dejligt at høre – tak for din søde besked:)
Kh Dianna
Mega lækker! Hvor længe kan den holde på køl?
Hej Tine
Hvor dejligt at høre 🙂
Jeg tænker fint 4-5 dage, hvis creme fraichen er indenfor holdbarhedsdatoen 🙂
Kh Dianna