Pasta med rejer, citron og kapers – Let og lækker sommermad

Pasta med rejer, citron og kapers

Den her pastaret er essensen af nem og lækker sommermad – enkel i sin opbygning, men fuld af smag og finesse. Pastaen vendes med en kombination af smør og olivenolie, lidt revet hvidløg, friskrevet citronskal og saft og små, salte kapers.
De kogte rejer tilsættes sammen med frisk persille og lidt revet parmesan, som smelter let ind i retten og giver den en let cremet, rund smag uden at overdøve de friske elementer. Det hele samles på panden og serveres med det samme – enkelt, hurtigt og helt igennem uimodståeligt.
Perfekt til frokost, let aftensmad eller som en elegant servering til et glas kølig hvidvin en lun sommeraften. En pastaret der både er let i udtrykket og rig på smag – og som hurtigt bliver en ny favorit.

Pasta med rejer, citron og kapers – Let og lækker sommermad

Pasta med rejer, citron og kapers

Opskrift på frisk og sommerlig pasta med citron, kapers og rejer.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 1 stemme
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Nem aftensmad, Nem pasta, Skaldyr
Samlet tid: 15 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g spaghetti eller anden pasta
  • 60 g smør
  • 3 spsk olivenolie
  • 4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 citron, fintrevet skal og saft
  • 2 spsk kapers
  • 60 g parmesan
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 300 g kogte rejer (gerne skalrejer – ca. 650 g med skal)
  • Pastavand
  • Salt og friskkværnet peber
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Bruger du skalrejer starter du med at pille og rense rejerne.
  • Tilbered pastaen al dente som beskrevet på pakken.
  • Smelt smør og olie på en pande ved svag varme, og steg hvidløg, citronskal og kapers i et par minutter. Krydr med friskkværnet peber.
  • Tilsæt pastaen, saften af 1/2 citron, parmesan og lidt kogevand fra pastaen og vend det godt sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Drys persillen ved og vend rejerne i retten og server straks.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Connie

    En meget stor tak for dine altid super skønne opskrifter, lige så altid en lækker smag i maden os
    Hvis du syndes ønsker jeg mange flere opskrifter med skal dyr
    Mvh Connie

    • Hej Connie

      Tusind tak for din søde besked, og tak for din input med mere skaldyr. Det vil jeg absolut have med i min planlægning af fremtidige opskrifter 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)