Pasta med citron og ricotta – Nem opskrift på citronpasta

Pasta med citron og ricotta

Der er noget helt særligt over de pastaretter, der smager af langt mere, end de kræver i tid og ingredienser – og det er præcis tilfældet med min pasta med citron og ricotta.

Det er en super hurtig og utrolig lækker ret, som kan stå på bordet på under 20 minutter. Pastaen vendes i en cremet sauce af ricotta, parmesan, citronsaft og citronskal, der giver den helt perfekte balance mellem det bløde, fyldige og det friske, syrlige.

Fremgangsmåden er enkel. Mens pastaen koger, steges skalotteløg og hvidløg kort på panden i lidt olie. Ricotta, parmesan og citron piskes sammen med lidt pastavand til en silkeblød creme. Når pastaen er kogt al dente, vendes den direkte med ricottacremen på panden, og du justerer blot med lidt ekstra pastavand, så saucen samler sig smukt om pastaen.

Jeg bruger gerne rigatoni, fordi den har den helt rigtige form til at opsuge den cremede sauce – men du kan selvfølgelig vælge præcis den pastatype, du bedst kan lide.

Et lille tip: Jeg elsker, når retten har masser af citronsmag, så jeg bruger både saft og skal fra to citroner. Du kan dog starte med en enkelt og så justere efter din egen smag. På den måde får du den helt perfekte mængde syre i retten.

Pasta med citron og ricotta – Nem opskrift på citronpasta

Pasta med citron og ricotta

Opskrift på nem og hurtig pasta med citron, ricotta og parmesan.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 3 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Nem pasta, Vegetar, Vegetar pasta
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g pasta, gerne rigatoni
  • 2 skalotteløg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, revet eller presset
  • 250 g ricotta
  • 50 g parmesan, fintrevet
  • 2 citroner, fintrevet skal og saft
  • 2 dl pastavand
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Sæt en gryde over med rigeligt saltet vand, og kog pastaen al dente som beskrevet på pakken.
  • Imens varmes en pande op, og løgene steges klare.
  • Tilsæt derefter hvidløg, og steg det med i et par minutter – krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Hæld imens ricotta, parmesan, citronskal- og saft i en skål. 
    Start evt. med saften af en enkelt citron hvis de er meget juicy, og juster senere med mere citron når retten er samlet.
  • Når pastaen er ved at være al dente, hældes 2 deciliter pastavand i skålen med ricotta, og dette piskes godt sammen. Gem det andet pastavand, måske du får brug for mere.
  • Hæld pastaen på panden sammen med ricotta cremen og vend det hele godt sammen. Juster evt. konsistensen med mere pastavand – saucen skal være blød og cremet.
  • Smag til med mere citronsaft, salt og friskkværnet peber og server.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Betina Lundsteen

    5 stars
    Bare simpelthen så lækker en pastaret! Jeg serverede kylling og frisk basilikum til, og det var bare så lækkert
    Dine opskriver slår aldrig fejl

  2. Anonym

    5 stars
    Simpel og såååå lækker

Skriv et svar til Betina Lundsteen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)