Lasagne bolognese - Opskrift på den bedste lasagne bolognese

Lasagne bolognese

Lasagne bolognese
Opskrift på lasagne bolognese
Lasagne bolognese - Opskrift på den bedste lasagne bolognese

Lasagne bolognese, en all time favorit herhjemme, både blandt børn og voksne.
Den her lasagne bolognese er virkelig lækker, den er fyldt med smag af gode krydderier, og så er der ikke sparet på parmesanosten skal jeg lige hilse og sige, – hvilket giver en fantastisk smag til bechamelsaucen/mornaysaucen.
Jeg kan godt lige når kødsaucen er godt krydret til min lasagne bolognese, – det giver en virkelig god smag til lasagnen, – men der kan man selvfølgelig nøjes med at tilføje det man nu engang bedst kan lide.
Kødsaucen kan sagtens laves en dag i forvejen, og lav evt. en ordentlig portion, så der også er lidt til fryseren til de travle hverdage.

Lasagne bolognese - Opskrift på den bedste lasagne bolognese

Lasagne bolognese

Opskrift på lasagne bolognese
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.63 fra 108 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 2 timer
Ændre antal6 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kødsauce

  • 1 kg

    hakket oksekød

  • 3

    store løg

  • 3

    gulerødder

  • 6 fed

    hvidløg

  • 150 g

    tomatkoncentrat

  • 3 ds

    flåede tomater

  • 2 dl

    rødvin

  • 1/2 tsk

    rosmarin

  • 1/2 tsk

    timian

  • 1 tsk

    oregano

  • 1 tsk

    basilikum

  • 1/2 dl

    olivenolie

  • Salt og peber

Vores bechamel

  • 60 g

    smør

  • 4 spsk

    mel

  • 1 liter

    sødmælk

  • 200 g

    parmesan, revet

  • 1/2 tsk

    muskatnød

  • Salt og peber

Andet

  • 1 pk

    lasagneplader

Sådan gør du

Kødsauce

  • Blend løg, gulerødder og hvidløg til en ensartet masse.
  • Varm olivenolien op ved middel varme, og svits den blendede masse godt af, gerne 5-10 min, uden det bruner.
  • Tilsæt derefter det hakkede oksekød, og brun det godt af, og lad til sidst tomatkoncentraten svitse med et minuts tid.
  • Hæld rødvinen over og lad det koge igennem så alkoholen brændes af.
  • Tilsæt de flåede tomater og krydderierne og lad nu kødsaucen simre i minimum 1 time, gerne 2-3 timer hvis tiden er til det.
  • Smag til med salt og peber.

Bechamelsauce

  • Smelt smørret og rør melet ud heri og lad det varme igennem et minuts tid, - uden det bruner.
  • Rør mælken ud i lidt ad gangen og lad saucen koge op.
  • Tilsæt revet parmesan og muskatnød og lad saucen simre ved svag varme i 10-15 min, - rør jævnligt så den ikke brænder på.
  • Smag til med salt og peber.
  • Saml lasagnen med skiftevis tynde lag kødsauce, bechamel og lasagneplader og slut af med et tykt lag bechamelsauce.
  • Bag i ovnen ved 180 grader i ca. 30-40 min.
  • Lad lasagnen samle sig i 15-20 min inden den skæres ud og serveres.
Lasagne bolognese - Opskrift på den bedste lasagne bolognese
Lasagne bolognese – Opskrift på den bedste lasagne bolognese

Kommentarer

  1. Pingback: Vores favorit bolognese - Gourministeriet

  2. Michael

    Der står den skal sættes sig i 15 til 20 min Så får man da kold lasagne eller !!!!!!!

    • Hej Michael
      Nej slet ikke, – den er jo brændende varm.
      En lasagne skal, efter min mening, have lov at sætte sig inden den skæres ud – og den kan sagtens tåle at stå et kvarters tid. Men hvis du ønsker din mad brændende varm, så skal den naturligvis ikke så 15 minutter, – men efter 15 minutter er den altså stadig rygende varm 🙂

      Dbh Dianna

      • Kim Møller

        5 stars
        Hej Dianna
        Lasagnen smagte fantastisk
        Har lige et tillægsspørgsmål.
        Hvis man har lavet for meget kødsovs og det er sat på køl, behøver man så at opvarme kødsovsen før man fordeler mellem pladerne til næste dags lasagne ?

        KH Kim

  3. Camilla

    Hvis jeg bruger tørret krydderier, hvor meget skal jeg så bruge? 🙂

    • Hej Camilla

      Åhhh, det er tørret krydderi jeg burger i opskriften – så det er de mål du ser 🙂

      Kh Dianna

    • Eva Raaholt

      Hej Dianna,
      elsker dine opskrifter.
      Vil prøve at lave denne til gæster: Hvor lang tid før kan jeg lave den? vil gerne lave den om formiddagen , men er så i tvivl om den så skal i køleskab og hvor længe den så skal have i ovnen ? Eller kan man lave den aften før og så i køleskab natten over?? På forhånd tak! Eva

  4. Har aldrig lavet lasagne helt selv med egen bechamel sovs – men det her er den bedste jeg nogensinde har fået! Tusind tak for denne, men også for alle dine andre lækre opskrifter. Du er brand dygtig. Mvh Laura

    • Hej Laura

      Hold op en dejlig besked altså, -hvor er det bare dejligt at høre 🙂

      Tusind tak for din besked, og tak fordi du giver dig tid til at skrive 🙂

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  5. Bechamelsauce er uden ost. Hvis man kommer ost i, er det en mornaysauce.

    • Hej Stig

      Du har helt ret, – men eftersom lasagne “originalt” laves med bechamel, har jeg valgt at kalde den “vores bechamel” fremfor mornay. Så kan man nemt undlade parmesanen hvis man ikke bryder sig om det 🙂

      Rigtig god dag 🙂

      Dbh Dianna

    • Anonym

      Ligegyldig kommentar. Du kan jo tilføje eller fravælge det du lyster.

      • Hejsa

        Ja det var da en ligegyldig, – og total træls kommentar!

        Alle kommentarer bliver lagt op, – gode som dårlige!

        Du kan jo kigge på min Gulerodskage som forleden fik en “dårlig kommentar” eller havregrynsboller med squash som gik en “dårlig kommentar” i dag…
        Ikke at jeg skylder dig en forklaring!

        Dbh Dianna

  6. Camilla

    Bruger du friske eller tørre lassagne plader? Og kan man bruge noget andet ind rødvin?
    Dine opskrifter er så gode vi bruger dem så tit

    • Hej Camilla

      Jeg bruger tørre plader 🙂
      Hvis du ikke ønsker vin undlader du blot, – den er mest en smagsgiver idet den koger ind, så du behøver ikke som sådan erstatte med noget. Dog synes jeg du så skal smage til med lidt rødvinseddike, den tilfører syre og jeg synes den er rigtig god at bruge hvis du undlader vinen. Blot en spiseskefuld eller deromkring 🙂

      Og tak for de søde ord, det gør mig virkelig glad at høre 🙂
      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  7. Marlene

    Hej.

    hvad menes der med at gulerødder, løg og hvidløg skal blendes? skal gulerødderne ikke lige koges først, så de er nemmere at blende eller hvordan? 🙂 jeg vil nemlig af prøve denne opskrift.

    • Hej Marlene

      Nej bestemt ikke, de skal blot blendes rå, – ligesom løg og hvidløg.
      Og har du bladselleri så smid et par stilke i også, det er så lækkert 🙂
      Du kan også hakke det hele fint hvis du foretrækker det, men en lille minihakker blender det fint, også de rå gulerødder.

      Kh Dianna

  8. hvad med tilbehør til den

    • Hej Jan

      Jamen en god panzanella eller caprese ville være fantastisk til, – eller en helt klassisk tomatsalat, evt. med hjemmelavet pesto på toppen:)

      Dbh Dianna

  9. 5 stars
    Suveræn den bedste hjemmelavet lasagne vi har fået til dato!

    • Hej Agner

      Ej hvor er det bare dejligt at høre, det gør mig så glad:) Tusind tak for din flotte bedømmelse:)

      Kh Dianna

  10. Jannie

    Min bechamelsovs blev helt grynet da det kom ud af ovnen, selvom opskriften er fulgt til punkt og prikke. Har du et bud på hvad der er gået galt?

    • Hej Jannie

      Min første tanke er om osten der er brugt har være frosset, eller om parmesanen måske har været for grov?
      Jeg har prøvet samme problem, – den ene gang fordi jeg tilsatte en rest frisk mozzarella fra fryseren (for at bruge den), og den anden gang fordi parmesanen var blevet “blendet” og ikke revet fint.

      Kh Dianna

  11. Har du prøvet at lave bechamelsovsen med majsstivelse i stedet for hvedemel? Skal lave lasagne til en med glutenallergi…

    • Hej Signe

      Nej det har jeg desværre ikke prøvet, – så tør ikke sige om det går eller ikke går.
      Men når det er sagt, så er majsstivelse jo netop til at tykne saucer, så jeg tænker altså sagtens at det går.
      Rør det i lidt ad gangen, og sørg for at varme den godt igennem til den har en lækker cremet konsistens.

      Håber det lykkedes 🙂

      Kh Dianna

    • Gert Bodeholt

      Hej den ser lækker ud, din opskrift. Lige et input til dem der gerne vil lave bechamel saucen glutenfri . I følger bare opskriften, men i stedt for hvedemel så bruger i bare fint rismel, men lige en smule mindre, ca. 90 % af hvad du bruger af hvedemel, så her er det ca. 3,5 spk.

  12. Anonym

    Hej,

    Du har skrevet man skal bruge
    tomatkoncentrat er det det samme som

  13. Hej jeg har endelig fundet frem til din hjemmeside, elsker dine opskrifter.

    tomatkoncentrat som man skal bruge i denne opskrift er det det samme som tomatpuré ??

    • Hej Line

      Åhhh hvor dejligt at høre, tak:)

      Ja det er det nemlig:) Håber du bliver glad for opskriften 🙂

      Kh Dianna

  14. Søren Visholm

    Hej.

    Kan man lave bechamel dagen før?

  15. Anonym

    Hejsa
    Det er virkelig en god lasagne med en god smag .. bechamel sovsen er lidt speciel, pga al det parmesan ost.. men jeg synes det er godt ..
    jeg kan kun anbefale friske lasagne plader.. det er simpelthen det bedste til en lasagne ..
    hilsen Lene

  16. Laila Rosendal

    er vild med kød sovsen , men bechamel sovsen er efter min smag , meget fed ,

    • Hej Laila

      Tusind tak for de søde ord, så dejligt at høre:)

      Haha ja der er jeg nok lidt af en parmesangris – og den er jo til den fede side:)

      Rigtig dejlig dag:)

      Kh Dianna

  17. Super opskrift
    Det smager fantastisk❤️
    Der lidt arbejde med at lave lasagne fra bunden, men det er det hele værd

    • Hej Frank

      Det er jeg simpelthen så glad for at høre, – tusind tak for din besked 🙂
      Og jeg er helt enig, – når man står med det færdige resultat, er det altså hele arbejdet værd 🙂

      Dbh Dianna

  18. Hej Dianna

    Jeg glæder mig meget til at prøve din lasagne i morgen

    Jeg er dog i tvivl om hvor stort et fad den kræver…?

    Mvh Mette

  19. Anonym

    Skal der bruges sødmælk, eller kan det være eks. minimælk?

    • Hejsa

      Jeg laver den altid med sødmælk.
      Men den indeholder også en del parmesan, så fedme skal den nok få, – så du kan sagtens bruge minimælk:)

      Kh Dianna

  20. Er lige gået igang med din opskrift og skal samle det hele imorgen. Jeg har købt “færdigrevet” parmasan for at gøre det nemt. Tror det er for fint, og at saucen vil gryne?
    Tak for mange gode opskrifter, du er en evig inspiration.

    • Hej Maria

      Åhhh jeg er ked af, at jeg ikke har fået svaret på din besked tidligere – det beklager jeg.
      Jeg håber du fandt ud af det 🙂

      Normalt vil jeg ikke anbefale den færdig revede parmesan, – men mest også pga. smagen og aromaen.
      Frisk revet er bare det bedste, synes jeg 🙂

      Kh Dianna

  21. Elsker alle dine lækre opskrifter . Tak for at være så dejlig at dele med os andre ❤️. En ting jeg godt tænkte mig kunne være mega dejligt, det var at kunne ændre portionerne. At der var et sted man kunne trykke og vælge antal pers. 2 også gav den selv hele opskriften for 2 .
    Ellers er alt bare muuums

    • Hej M

      Tusind tak for de søde ord, – det er jeg bare så glad for at høre 🙂

      Faktisk har jeg allerede den funktion, men jeg vil give dig ret – den er desværre ikke særlig overskuelig.
      Men du skal faktisk blot trykke på tallet ved antal, – så kommer der sådan en barre frem som du kan skrue op og ned for antal personer.
      Håber det giver mening, eller skriv endelig igen 🙂

      Kh Dianna

  22. Marianne Larsen

    Hej Dianna .
    Super lækker og velsmagende lasagne
    Jeg lod den også simrer efter din anbefaling , absolut den bedste!
    Og tak for alle dine andre lækre opskrifter , jeg er så glad for at bruge den .
    Kh
    Marianne.

    • Hej Marianne

      Hvor er det bare dejligt at høre altså, – tusind tak for de søde ord 🙂

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  23. 5 stars
    Har netop lavet lasagnen for gang nr 10 tror jeg. Det er den bedste lasagne jeg nogensinde har fået, og den smager også godt på anden dagen.

  24. Kim Møller

    Hej Dianna
    Hvor mange lag plader laver du i din lasagne, umiddelbart kan jeg tælle 5 lag .

    KH Kim. God påske

    • Hej Kim

      Jeg laver altid mellem 5-7 lag lasagneplader – elsker en lasagne med masser af lag 🙂

      Rigtig god påske 🙂

      Kh Dianna

  25. Der skal væsentlig mere krydderi i, hvis du spørger mig. Den smager næsten ikke af noget.
    Jeg kom en ekstra dåse koncentrat i, og fyrede tredobbelt op på alle krydderier, tilføjede lidt allround krydderi, lidt løg og hvidløgspulver og et lille strejf chili. Så blev den perfekt!

    • Hej Sara

      Godt du fik den smagt til med ekstra krydderier, så den blev som du foretrækker den 🙂
      Jeg tror også det kan have noget med simretiden at gøre, får står den længe og simrer, altså bolognese, udvikler den endu mere smag.
      Og så noget lækkert oksekød 🙂

      Rigtig god weekend 🙂

      Kh Dianna

  26. Marianne

    Hej. Kan jeg fryse sovsen?

  27. Marianne Christiansen

    Den smager virkelig godt. Lavede kødsovsen dagen før så den kunne få al den tid den fortjente og så lavede jeg bechamelsaucen inden jeg lagde den sammen.
    Smagte fantastisk og ordren i husstanden er at den må jeg godt lave noget oftere og det skal være den opskrift.
    Jeg kom lidt bladselleri i saucen for ekstra god smag og grønt.

    • Hej Marinane

      Hvor er det dejligt at høre – tusind tak 🙂
      Uhmmm ja, jeg bruger faktisk også altid selv bladselleri, troede jeg havde opdateret det i opskriften – det smager nemlig vidunderligt 🙂

      Kh Dianna

  28. Super opskrift – tak

  29. Camilla

    5 stars
    Hvis man har glemt at købe tomatpuré, hvad gør jeg så? Har du en god ide?

  30. Camilla

    Hvis jeg har glemt at købe tomatpuré, hvad gør jeg så? Har du en god ide?

4.63 from 108 votes (104 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)