Kylling i svampesauce med sprøde kartofler – nem og cremet panderet for hele familien.
En enkel ret med stor smag – her får du masser af cremet sauce, saftig kylling og sprøde kartofler i én og samme mundfuld
Kylling i svampesauce med sprøde kartofler er en rigtig hverdagsfavorit, der laves på én enkelt pande og med kartofler, der bliver stegt sprøde i ovnen.
En ret fyldt med dybde, smag og cremet sauce, som både voksne og børn herhjemme elsker – selv dem, der springer svampene over.
Kartoflerne halveres og vendes med olie, tørret timian, salt og friskkværnet peber, og så bages de sprøde og gyldne i ovnen. Imens tilberedes saucen på panden. Sprød bacon, saftig kylling med paprika, og så de stegte svampe, løg, hvidløg, bouillon, fløde og en skefuld dijonsennep, der giver sovsen lidt kant og varme. En anelse kulør og et skvæt rødvinseddike afrunder smagen med dybde og syre.
Til sidst, vendes halvdelen af kartoflerne i den cremede sauce, kyllingen lægges tilbage, og de sidste kartofler toppes ovenpå. Et drys stegte svampe, friskhakket persille og lidt timian – og så er der serveret.
En ret, der er perfekt til både travle hverdage og lidt hyggeligere weekenddage, hvor man gerne vil forkæle uden det bliver for besværligt.
Bonus herhjemme er at begge børnene elsker den.
Vælg den metode der passer dig når det kommer til kyllingen
Selvom det hele sagtens kan laves på én pande, kan det være rart at dele lidt op – især når det handler om kyllingen.
Mens kartoflerne er i ovnen, er der god tid til at stege bacon, grønt og kylling på samme pande. Men hvis du foretrækker at have lidt mere overblik, eller bare vil undgå at stå med for mange ting på én gang, så kan du sagtens stege kyllingen separat.
Du kan f.eks.:
- Brune kyllingen af i baconfedtet og derefter flytte den over på en anden pande, hvor den kan stege færdig i ro og mag
- Tilberede kyllingen helt færdig først og holde den lun på en pande ved lav varme, mens du laver resten
- Tilberede kyllingen på en anden pande – fra start
- Eller blot lægge den til side og dække den til, som beskrevet i opskriften, hvis du synes det fungerer bedst
Det vigtigste er, at kyllingen bliver saftig og tilberedt i dit tempo – og at du selv vælger, hvad der føles mest overskueligt i dit køkken.

Kylling i svampesauce med sprøde kartofler
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 650 g små kartofler, halveret
- 1 tsk timian
- 150 g bacon, i tern
- 600 g kyllingebryst, evt. i halve stykker
- 50 g smør
- 400 g svampe, i skiver eller kvarte
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 1 porre, i ringe
- 1 1/2 tsk dijon
- 2 spsk hvedemel
- 3 1/2 dl vand
- 1 bouillonterning, kylling
- 2 dl fløde
- 1/2-1 tsk rødvinseddike
- Kulør
- Paprika
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
- Persille og frisk timian til pynt
Sådan gør du
- Vend kartoflerne med lidt olie, timian, salt og friskkværnet peber, og bag dem i en forvarmet ovn ved 210 grader, almindelig varme, i cirka. 50 minutter eller til de er gyldne og sprøde.
- Varm en pande op, og steg baconen gylden i lidt olie. Læg det til side på en tallerken.
- På samme pande steges kyllingen til den er gylden og gemmemstegt. Tilsæt mere olie hvis der er behov for det, og krydr med paprika, salt og friskkværnet peber.Læg kyllingen til side og dæk den til med staniol.
- Smelt smørret på samme pande, og steg svampene ved god høj varme til de har smidt væden. Tag evt. lidt til side til toppen.
- Skru ned til middel varme og tilsæt løg, hvidløg og porre, og steg til løgene er klare. Rør sennepen i til sidst.
- Drys melet over og rør det sammen, og rør derefter vand, bouillon og fløden i. Hæld også baconen tilbage på panden, og lad saucen simre videre imens kartoflerne bager færdigt i ovnen.
- Juster farven med kulør, og smag saucen til med rødvinseddike, salt og friskkværnet peber.
- Vend halvdelen af de stegte kartofler i saucen, og læg også kyllingen godt ned i saucen. Læg de sidste stegte kartofler på toppen, evt. lidt stegte svampe og drys med friskkværnet peber, hakket persille og frisk timian.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.


Hejsa
Måleenheden rsk er jeg ikke bekendt med.
Hvad står rsk for?
Ovn på 210 gr almindelig varme. Kan “almindelig varme” defineres lidt skarpere ☺️
Glæder mig til at prøve retten til vores månedlige “spis og skrid” arrangement
Hej René
Så er den rettet til tak:)
Almindelig varme er over under varme – ellers skriver jeg varmluft:)
God fornøjelse:)
Dbh Dianna
Vil så gerne gemme denne opskrift, men kan ikke finde ud af hvordan??
Min mail: brittlanther@hotmail.com
Hejsa
Jeg tror ikke jeg forstår hvad du mener? 🙂 Opskriften er derinde hvor du har skrevet fra:)
Du kan gemme den hvis du er premium medlem, så trykker du blot på hjertet:)
Og ellers kan du printe dem:)
Kh Dianna
Fantastisk velsmagende ret Min mand var i den syvende himmel
Anne Christine
Eeeej hvor er du sød at skrive det:) Tusind tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækker ret. Familien var vilde med dem
Smager fantastisk
Hej Anne Christine
Tusind tak for de søde ord, det er jeg virkelig glad for at høre 🙂
Kh Dianna
Hej. Den vil jeg lave til gæster i den kommende uge. Kan du anbefale en salat der passer til?
Hej Sandra
Hvor lyder det dejligt 🙂
Ja da, prøv en af disse:
https://gourministeriet.dk/groen-salat-med-aebler-og-bladselleri/
https://gourministeriet.dk/groenkaalssalat-med-paere-avocado-og-sennepsvinaigrette/
https://gourministeriet.dk/groenkaalssalat-med-bagte-guleroedder-aeble-og-sproed-serrano/
Kh Dianna
Hej
Hvilke svampe bruger du? Ser så godt ud
Bh Dorthe
Hej Dorthe
Tusind tak 🙂
Jeg bruger brune mark champignon:)
Kh Dianna