Opskrift på klassiske frikadeller – Saftige og smagfulde som mormor lavede dem.
Klassiske frikadeller – saftige, smagfulde og stegt gyldne på panden. En helt enkel opskrift på gode gammeldags frikadeller, som jeg synes, de skal smage. Det er sådan en opskrift, der fungerer året rundt, og som altid er god at have i baghånden.
Jeg laver mine frikadeller med hakket kalv og flæsk, som giver en virkelig god smag og en saftig frikadelle. Du kan også sagtens bruge ren hakket gris, hvis du foretrækker det eller allerede har det liggende i køleskabet.
Farsen krydrer jeg helt klassisk med salt og friskkværnet peber. Jeg synes faktisk ikke, der behøver ske meget mere, når det kommer til en klassisk frikadelle. Vil du gerne give dem lidt ekstra smag, kan du tilsætte f.eks. allehånde eller hakket persille – eller selvfølgelig krydre dem, som du er vant til hjemmefra. Frikadeller er jo lidt sådan en ret, hvor de fleste familier har deres egen måde at gøre det på.
Når frikadellerne skal steges, må der gerne være godt med fedtstof på panden, så de får en flot gylden stegeskorpe. Jeg former dem løbende og steger dem ved en god middel til høj varme, så de bliver gyldne udenpå og samtidig når at blive saftige og gennemstegte indeni.
Laver du en stor portion, så undlad at bruge en kæmpe pande. Farsen vil køle panden ned, og frikadellerne vil koge – fremfor at stege. Så hellere brug to almindelige pander.
Server dem klassisk med kartofler, brun sauce og surt, eller spis dem med en frisk kartoffelsalat. De er også superlækre med en god kålsalat, stuvet hvidkål eller bare på et stykke rugbrød med surt.
Og er der rester, så gem dem endelig. Kolde frikadeller dagen efter kan altså noget – både på rugbrød, i madpakken eller i en god frikadellesandwich.
Opskriften giver derfor også en god portion. For når frikadellepanden alligevel er varm, kan man lige så godt lave nok til dagen efter – og hjemme hos mig er rester af frikadeller bestemt ikke noget problem.
Find inspiration til andre frikadelle opskrifter her: Opskrifter på frikadeller.
Klassiske frikadeller
Video af opskriften
Ingredienser
De bedste gammeldags frikadeller
- 800 g hakket svinekød eller kalv/flæsk
- 1 stort løg – finthakket, revet eller blendet
- 2
æg
- 1 1/2 dl
sødmælk
- 1/2 dl rasp
- 2 tsk groft salt
-
Friskkværnet peber
- Smør og rapsolie til stegning
Fremgangsmåde
De bedste gammeldags frikadeller
- Rør kødet godt sammen med saltet, – helst på en røremaskine, og ellers med en håndmixer eller grundigt i hånden.
- Bland derefter de resterende ingredienserne sammen med kødet, krydr med rigeligt peber og rør farsen godt sammen. Hvis farsen er for tør kan du tilsætte lidt ekstra mælk, og er den for lind kan du tilsætte lidt ekstra rasp. Har farsen været frossen kan den godt have ekstra væde i sig, vær opmærksom på det.Lad farsen trække i minimum 30 minutter, på køl, inden frikadellerne steges.
- Smelt en god klat smør sammen med lidt rapsolie på en pande ved middel varme, og lad det bruse let op.
- Dyp en spiseske i fedtstoffet fra panden, og form frikadellerne med skeen og håndfladen. Steg frikadellerne til de er gylden på begge sider, – ca. 5 min. på hver side ved middel varme.Læg løbende frikadellerne i et fad og dæk det med folie så de holder sig lune.
Tips
Næringsindhold
Premium

De var ikke faste nok
Hej R
Sikken en skam. Det er altid en god idé at justere og evt. tilsætte ekstra rasp (eller havregryn) hvis farsen føles for blød – det afhænger lidt af kødet.
Har farsen f.eks. været frosset, vil der oftest skulle tilsættes mere rasp, for at den bliver god fast.
Dbh Dianna
lækker opskrift. jeg oplever at mængden af salt er helt afgørende. kan du angive gram pr. 500 kød?
Hvor meget fedt procent er der i de kød du bruger?
Hej Joan
Til frikadeller bruger jeg oftest 8-12 eller 12-18% – det er alt efter hvad jeg kan få fat i 🙂
Kh Dianna
Virkelig dejlig opskrift, helt som jeg mindes fra min barndom! Lækkert!!!
Hejsa
Hvor er det dejligt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Perfekt opskrift. Saltning er helt præcis
Jeg bruger godt nok vand og ligeledes 1/2 dl havregryn.
Og så blander jeg væsken med krydderier og de øvrige tørre ingredienser inden kød og æg tilsættes.
Men præcis den klassiske frikadelle smag som man vist ikke kan blive træt af.
Tak for mad.
Hej John
Det er jeg simpelthen så glad for at høre – tusind tusind tak for de søde ord 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna
Bedste opskrift på frikadeller. Vækker barndoms minder.
Hej Mia
Tusind tak for din dejlige feedback, det gør mig så glad at høre 🙂
Kh Dianna
Elsker din opskrift!
Hej
Hmmmm kan ikke se havregryn i opskriften som nogle skriver om?
Hej Tina
Jeg har ændret en smule i min opskrift efter kommentaren, da jeg synes de blev bedre som opskriften er nu:)
Kh Dianna
Jeg har fulgt din opskrift fuldstændig, men mine frikadeller bliver slet ikke så flotte stegte som dine på billedet. Mine er slet ikke brune over det hele.
Hvad har jeg gjort galt ?
Hej Lene
Tusind tak for din besked 🙂
Uha, jeg tænker ikke at du som sådan du har gjort noget forkert, – men årsagen kan findes flere steder.
At dit blus/stegepande varmer ujævnt, at der måske skulle skrues mere op for blusset eller det du har stegt dem i.
Smørret skal boble op omkring farsen, og der skal være rigeligt af det (synes jeg), – så får man en flot stegeskorpe. Den skal stå ved god høj varme, men stadig så smørret ikke branker, – men så du får en lækker gylden stegeflade.
Og så skal de have lov at ligge til de tager farve, uden at man vender dem hele tiden 🙂
Kh Dianna
Hej
Jeg skulle lige tjekke din opskrift på deller, og kan se jeg gør det på næsten samme måde. Jeg bruger bare ikke hvedemel.
Og så er der lige det, at du skriver at der bliver nogle til overs til køleskabet. Ikke her…. vi er tre personer i husstanden, jeg laver ALTID dobbelt portion og der er ALDRIG nogle tilovers
Men tak for opskriften. Jeg kigger lige lidt mere på dine opskrifter. De ser nemlig lækre ud
Hej Lotte
Tusind tak for din besked, – jeg er rigtig glad for at høre du kan finde lidt inspiration til madlavningen 🙂
Kh Dianna
My father made these but he used meatloaf mix with equal parts of beef, pork, and veal then browned them in skillet and finished cooking in oven in a tomato sauce mixture. We never knew where he got the recipe since he cam to America as a young boy before WW1 and his mother and sister both died within a few months of arrival.
Lækker med deller kan se du osse benytter havregryn, det bruger jeg osse og kun vand, jeg vil prøve din opskrift en dag
Vh sus
Hej Sus
Ja der er altså intet som en lækker klassisk frikadelle, – det kan man umuligt blive træt af:)
Rigtig god aften:)
Kh Dianna
Tak fordi du altid svarer tilbage ja jeg elsker også deller, bruger netop også havregryn må så prøve din version fordi jeg lærte at bruge vand og gryn og krydderier
Vh sus
Hejsa, Hvilken kartoffelsalat er det du har lavet til dellerne ? Der ligner nemlig ikke opskriften på din klassiske kartoffelsalat
Vh Christina
Hej Christina
Det er kartoffelsalat med krydderurter – denne her: https://gourministeriet.dk/kartoffelsalat-med-friske-krydderurter/
Dengang jeg lavede frikadelle billedet brugte jeg ikke paprika i opskriften, derfor den er mere hvid 🙂
Kh Dianna
Fantastisk!
Alle opskrifter jeg har fulgt fra denne side skuffer aldrig.
Fortsæt det gode arbejde!
Hej Mads
Det var da en helt igennem vidunderlig besked at modtage – tusind tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Pingback: Lammefrikadeller - Opskrift på de bedste lammefrikadeller