
Lækre grillede spareribs smurt med en skøn italiensk marinade og serveret med den skønneste italienske brødsalat Panzanella.
Jeg ved ikke hvor italiensk et sparerib normalt er, men det blev de altså den dag vi grillede disse. De er smurt med en lækker marinade tilsat mit hjemmelavede italienske krydderi, grillet ved svag varme en god time og serveret med en af mine yndlingssalater, – italiensk brødsalat.
Denne gang købte vi nogle lækre tykke spareribs, enkelt skåret, virkelig lækre, – men helt almindelige spareribs vil være præcis ligeså gode.
Server dem evt. også med en lækker klassisk kartoffelsalat til, det vil passe dejligt til de let krydrede ben.

Italiensk krydrede spareribs med panzanella
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Spareribs
Panzanella
- 600 g
små solmodne tomater, gerne forskellige farver
- 1 stor håndfuld basilikum, grofthakket
- 1
lille rødløg, skåret i ringe
- 1
burrata, drænet for væde
Mariande
- 3/4 dl
olivenolie
- 2 spsk
hvidvinseddike
- 1 spsk
honning
- 1 fed
hvidløg, revet
- 2 2 stilke basilikum, grofthakkede blade herfra
-
Salt og peber
Croutoner
- 1/2
daggammelt franskbrød, gerne et rustikt et af slagsen
-
Lidt olie
-
Salt
Sådan gør du
Spareribs
- Tag benene ud af køleskabet og lad dem hvile, overdækket, på køkkenbordet i 20-30 min.
- Bland olie med balsamico og pisk det godt sammen med et piskeris.
- Tilsæt italienskkrydderi, pisk det ind i marinaden og smag til med salt og peber.
- Pensl benene godt med marinade, og gem resten til at pensle med undervejs.
- Steg benene i ca. 1-1 1/2 time (afhængigt af type af ben), over indirekte varme på kulgrill eller i gas grill hvor alle blus står på minimum. Vend benene flere gange undervejs, og pensl løbende med medrinaden.
Croutoner
- Skær brødet i store chunks og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv dem en smule olie og salt og vend det godt sammen. Bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig ovn, i ca. 15 min., og lad dem derefter køle af.
Marinade
- Bland olivenolie med hvidvinseddike, honning, hvidløg og basilikum. Smag til med salt og peber og vend løgringene heri. Lad marinaden trække 15 min.
Panzanella
- Halver tomaterne på forskellige leder så du får et rustiks udseende. Hæld dem i en skål sammen med basilikummen og de afkølede croutoner. Overhæld med marinaden og vend det godt sammen med hænderne.
- Anret salaten i et dybt fad og top den med burrata.
- Server straks med de krydrede spareribs.