
Lækker gammeldags grydekylling med skysauce og hjemmelavet agurkesalat, så lækkert og lige til at gå til.
Sådan en grydestegt kylling smager bare fantastisk, så saftig og lækker, og så får du den skønneste sauce ud af fonden.
Retten er super nem at lave, og kan være klar på en lille 1 1/2 time inkl. trække tid.
Resterne kan du bruge i en gang tarteletter, – jeg lavede denne lækre omgang tarteletter med grydekylling, skysauce og kantareller ud af resterne, det smagte simpelthen fantastisk. Saucen blev piftet op med lidt trøffelolie, og derudover mixede jeg bagte majs i retten, så lækkert og super god måde at bruge resterne på.

Grydestegt kylling med skysauce og agurkesalat
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kyllingen
- 1
god stor kylling
- 2 store håndfulde
persille
- 50 g
smør
-
Vand
-
Salt og peber
-
Evt. grøntsagsrester
Sauce
-
Fond fra kyllingen, ca 7 dl
- 3 spsk
maizena + lidt vand
- 2 dl
piskefløde
-
Kulør
-
Salt og peber
Agurkesalat
- 1
agurk
- 1 1/2 dl
klar eddike
- 1 dl
vand
- 100 g
sukker
- 10
peberkorn
- 2 tsk
tørret dild, - frisk finthakket kan selvfølgelig også bruges
- 1
laurbærblad
- 1/2 tsk
fint salt
-
Evt. atemon
Derudover
-
Nye kogte kartofler
-
Finthakket persille
Sådan gør du
Agurkesalat
- Skær agurkerne i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
- Gnid dem med saltet, og læg dem i en sigte i 10 min.
- Bland imens eddike, vand, sukker, peberkorn, dild og laurbærblad i en gryde, og kog det op. Lad det koge til sukkeret er opløst, ca. 2-3 min., og lad den derefter køle let af.
- Skold et sylteglas med rigeligt kogende vand.
- Knug væden ud af agurkerne og læg dem i sylteglasset. Skyl dem ikke, - saltet skal blive på da der ikke er noget i lagen.
- Læg agurkerne i glasset og overhæld med den let afkølede lage.
- Lad agurkesalaten trække min. 20 min. på køkkenbordet, eller opbevar den på køl til den skal
Kyllingen
- Rens kyllingen for urenheder og dup den tør. Krydr med salt indvendigt, fyld den med masser af persille og luk den med en kødnål. Krydr med salt og peber udvendigt.
- Smelt smørret i en stor gryde og brun kyllingen godt af på alle sider, - sørg for at smørret ikke brænder på.
- Læg kyllingen med brystet ned ad, overhæld med vand så det dækker halvdelen af kyllingen, tilføj evt. forskellige grøntsagsrester til gryden, læg låg på og kog op.
- Skum vandet af, skru ned til svag/middel varme og lad kyllingen simre, under låg, i ca. 45 min. (alt efter størrelse). Mål evt. temperaturen eller stik den med en kødnål og tjek af kødsaften er klar.
- Tag kyllingen op og læg den på et spækbræt og lad den trække.
Saucen
- Kog i mellemtiden fonden godt ind for fuld varme, sørg dog for at den ikke bliver for kraftig, og kasser/gem hellere lidt til en anden gang.
- Hæld fløden i fonden varm igennem, og rør derefter maizena blandet med vand ud i saucen.
- Juster farven med kulør og varm saucen igennem i 5 min. og smag til med salt og peber.
- Skær kyllingen ud og server med kogte kartofler, skysauce og agurkesalat.


Meget lækkert!
Tusind tak Anne Marie 🙂
Kh Dianna