Pasta med grøntsags bolognese - Opskrift på vegetar bolognese

Pasta med grøntsags bolognese

Pasta med grøntsags bolognese - Opskrift på vegetar bolognese
Pasta med grøntsags bolognese
Opskrift på pasta med lækker fyldig grøntsags bolognese - Vegetarisk bolognese.
Ingen bedømmelser

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Pasta med grøntsags-bolognese – vegetarisk bolognese med linser og masser af smag.

Pasta med grøntsags-bolognese er en vegetarisk hverdagsfavorit, der både er nem at lave og fuld af smag, fylde og mæthed.
Her får du en kødfri bolognese med masser af struktur og dybde – og en skøn umami-smag, der tilfredsstiller hele bordet, uanset om man savner kødet eller ej.

Jeg bruger en blanding af løg, hvidløg, gulerod, squash, aubergine, bladselleri, svampe og soltørrede tomater, som giver både sødme, fylde og umami til retten. Grøntsagerne skæres i helt små tern – det giver en super lækker konsistens, hvor noget koger let ud, og noget bevarer lidt bid. Vil du have den endnu finere, kan du også rive grøntsagerne – det er helt op til dig.

Smagen bygges op med tørrede krydderier, hakkede tomater fra dåse og en god grøntsagsbouillon, og så tilsættes røde linser, som koger let ud og hjælper med at jævne saucen på naturlig vis. Resultatet er en kraftfuld og fiberrig vegetarret, der både er mættende og fuld af grøntsager.

Serveres selvfølgelig med nykogt pasta – og gerne lidt friskrevet ost på toppen, hvis du ønsker det. En ret, der er helt oplagt på ugens vegetardage, og som både børn og voksne herhjemme elsker.

TIP: Har du en endestykke fra en parmesan, kan du lade det simre med i bolognese – det giver en endnu dybere smag til saucen.

Pasta med grøntsags bolognese - Opskrift på vegetar bolognese

Pasta med grøntsags bolognese

Opskrift på pasta med lækker fyldig grøntsags bolognese – Vegetarisk bolognese.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Nem pasta, Vegetar, Vegetar pasta
Samlet tid: 50 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 stort løg, finthakket
  • 200 g brune champignon
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 gulerødder
  • 2 stilke bladselleri
  • 4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 50 g soltørrede tomater, finthakket
  • 4 spsk tomatkoncentrat
  • 1 tsk basilikum
  • 1 tsk oregano
  • 1/2 tsk timian
  • 1/2 tsk rosmarin
  • 1 ds hakkede tomater
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 100 g røde linser, skyllet
  • 6 stilke frisk basilikum
  • 400 g pasta
  • Olie
  • Salt og friskkværnet peber

Derudover

  • Parmesan
  • Persille

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Blend svampene fint, og skær aubergine, squash, gulerødder og bladselleri i bitte små tern.
  • Varm en gryde op med en god sjat olie, og steg løgene til de er klare.
  • Tilsæt svampe og aubergine, og steg videre til grøntsagerne er brunet godt af og har smidt væden – ca. 5 minutter.
  • Hæld gulerødder, squash, bladselleri, hvidløg og krydderierne ved, og steg videre i 5 minutters tid.
  • Varm tomatkoncentraten med et øjeblik, og tilsæt derefter linser, hakkede tomater og bouillon. Lad bolognesen simre under låg i ca. 30 minutter – eller til linser og grøntsagerne er møre.
  • Fjern låget, smag til med salt og friskkværnet peber – og lad bolognese koge yderligere ind, imens din pasta tilberedes al dente.
  • Vend pastaen med bolognesen, eller server den på toppen – og drys evt. med revet parmesan og hakket persille.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)