Nem, hurtig og mega lækker pasta, – cremet og med masser af dejlig smag af hvidløg, hvidvin og soltørrede tomater.
Den kan serveres alene eller med en stykke kylling ved siden af eller i retten, – det vil klæde smagene faktastisk.
Erstat evt. mascarpone med ricotta for en mere kalorielet version, – meeeen lov mig også at prøve med mascarpone en dag, det er alle kalorierne værd 😉
Cremet pasta med soltørrede tomater, mascarpone og spinat
Opskrift på lækker pasta med soltørrede tomater, mascarpone og spinat, – masser af smag og super nem at lave.
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Premium
Dine værktøjer
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g pasta
- 200 g soltørrede tomater i olie, drænet vægt
- 1 løg, finthakket
- 3-4 fed hvidløg, presset eller revet
- 100 g frisk spinat
- 1 håndfuld basilikumblade
- 250 g mascarpone – Kan erstattes af ricotta
- 50 g parmesan, fintrevet
- 1 1/2 dl hvidvin
- 1-2 spsk citronsaft
- Olie
- Salt og peber
- Evt. en smule pastavand
- Finthakket persille til toppen
Fremgangsmåde
- Varm en smule olie på en pande, og svits løg og hvidløg af et par minutter.
- Skær de soltørrede tomater i strimler, – og varm dem med et minuts tid.
- Hæld hvidvinen over og lade den koge en smule ind.
- Tilsæt basilikumblade, mascarpone og parmesan, rør det hele godt sammen og skru ned for blusset og lad saucen små simre.
- Kog i mellemtiden din foretrukne pasta, – husk at gemme lidt pastavand til at justere konsistensen på saucen.
- Inden servering røres spinaten i saucen til den er faldet sammen, – og saucen smages til med salt, peber og citronsaft.
- Vend pastaen i saucen og juster evt. konsistensen med lidt kogevand fra pastaen.
- Server toppet med lidt finthakket persille og friskkværnet peber.
Næringsindhold
PremiumNæringsindholdet er autogenereret og vejledende. Angivet pr. servering.
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Skal prøves
Hvilken hvidvin kan anbefales ?
Sød, tør? Bruger sjælden vin i mad
Hej Betina
Jeg vil altid anbefale en tør hvidvin i salte retter. Jeg bruger Chardonnay fordi det er det vi foretrækker herhjemme – men ellers blot en tør hvidvin:)
Kh Dianna
åh, undskyld.
Min fejl,- du skriver jo hvordan-Undskyld!!!
Hej Joan
Hvor er det dejligt du skriver det – tusind tak:)
Det står i punkt 6 – det skal røres i til det falder sammen ♥️
Kh Dianna
Hej
Dejlig ret, men du glemmer at fortælle hvorår spinaten skal i 🙂
Hilsen Joan
Smager superfantastisk! Tak! ❤️
Tusind tusind tak 🙂
Mega god pasta ret, som altid fra dig Serverede med ristet Serano skinke
Kan man fryse retten ?
holy shit det her er nok den bedste pasta ret jeg nogensinde har prøvet
5/5 stjerner herfra
Hej Emilie
Ej hvor er det bare dejligt at høre, fedt altså – tusind tak for din dejlige besked 🙂
Kh Dianna