Cote du boeuf tilberedt i ovn
Vi tilbereder vores cote du boeuf i ovnen, - dog får den først en flot stegeskorpe på alle sider på en pande. Se hvordan vi gør nedenfor.

Vi elsker et rigtig godt stykke kød, og cote du boeuf er efter vores smag en af de allerbedste udskæringer. Denne her var særlig god, – vi købte den ved vores lokale slagter (Slagter Lundgaard i Humlebæk) og han var vild af begejstring da han fortalte, at han netop havde fået en “Gastro kalv” hjem. En “Gastro kalv” er en kalv som er modnet i 6 måneder under kontrollerede forhold ved Danish Crown, – det skulle give kødet en helt særlig smag og fantastisk mørhed, og det skal vi love for, – den sad lige i skabet.

Cote du boeuf tilberedt i ovn
Vi tilbereder vores cote du boeuf i ovnen, – dog får den først en flot stegeskorpe på alle sider på en pande. Se hvordan vi gør nedenfor.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalPersoner
Følg mig på Instagram +250.000 følger Gourministeriet på Instagram
Video af opskriften
Ingredienser
- 800 g
cote du boeuf (evt. Gastro kalv hvis du kan få fat i det)
- 1 bdt
blød timian
- 125 g
smør
- 2 spsk
rapsolie
- 1/2
hvidløg, skåret midt over (med skræl)
Sådan gør du
- Tag bøffen ud af køleskabet og krydder den med salt og peber og lad bøffen stå min. 20 min.
- Tænd din ovn på 100 grader, varmluft.
- Varm en pande op med smør og olie ved middel varme, – panden må meget gerne kunne gå i ovnen.
- Tilsæt hvidløg og timian og brun bøffen godt af på ALLE sider, til den får en flot gylden farve.
- Kom bøffen i ovnen enten på panden eller i et ovnfast fad, og lad den her stege færdigt til den når en kerne temperatur på 56 grader, – det tager ca. 20-30 min ved en bøf på 400-500 gram. Tjek gerne temperaturen med stegetermometer så den ikke bliver overtilberedt.
- Tag bøffen ud og lad trække i ca. 10 min. inden den skæres ud.
Noter
Tallerkener: Fra Würtz keramik
Bøffen på billedet er ca. 400 gram (da vi er 2 personer)
Bøffen på billedet er ca. 400 gram (da vi er 2 personer)



Pingback: Opskrift på den bedste svampe risotto med spinat og parmesan
Hold nu op en fornøjelse!
Det blev helt perfekt!
Kan anbefale Pinot noir cloudy Bay til ❤️
Hej Peter
Ej hvor er det bare godt at høre altså, tak 🙂
Og den med vinen er noteret 😉
Hils familien 🙂
Kh Dianna
Kan skyen bruges til sauce, hvis man sier hvidløget fra? Hvad foreslår du som tilbehør?
Hej Ida
Du kan sagtens lave sauce på skyen 🙂
Uhhh jamen der er jo egentlig hvad man foretrækker – det kan være flødekartofler, pommes fondant eller råstegte kartofler. En frisk grøn salat eller bagte grøntsager er også lækkert til.
Nye kogte kartofler og smørstegte asparges er oplagt til den kommende sæson:)
Kh Dianna