Tilberedning af cote du boeuf i ovn - Nem, mørt og lækkert

Cote du boeuf af Gastro kalv

Vi elsker et rigtig godt stykke kød, og cote du boeuf er efter vores smag en af de allerbedste udskæringer. Denne her var særlig god, – vi købte den ved vores lokale slagter (Slagter Lundgaard i Humlebæk) og han var vild af begejstring da han fortalte, at han netop havde fået en “Gastro kalv” hjem. En “Gastro kalv” er en kalv som er modnet i 6 måneder under kontrollerede forhold ved Danish Crown, – det skulle give kødet en helt særlig smag og fantastisk mørhed, og det skal vi love for, – den sad lige i skabet.

Cote du boeuf tilberedt i ovn

By Jes Brinch Personer: 4 personer

Vi tilbereder vores cote du boeuf i ovnen, - dog får den først en flot stegeskorpe på alle sider på en pande. Se hvordan vi gør nedenfor.

Ingredienser

  • 800 g cote du boeuf (evt. Gastro kalv hvis du kan få fat i det)
  • 1 bdt blød timian
  • 125 g smør
  • 2 spsk rapsolie
  • 1/2 hvidløg, skåret midt over (med skræl)

Fremgangsmåde

1

Tag bøffen ud af køleskabet og krydder den med salt og peber og lad bøffen stå min. 20 min.

2

Tænd din ovn på 100 grader, varmluft.

3

Varm en pande op med smør og olie ved middel varme, - panden må meget gerne kunne gå i ovnen.

4

Tilsæt hvidløg og timian og brun bøffen godt af på ALLE sider, til den får en flot gylden farve.

5

Kom bøffen i ovnen enten på panden eller i et ovnfast fad, og lad den her stege færdigt til den når en kerne temperatur på 56 grader, - det tager ca. 20-30 min ved en bøf på 400-500 gram. Tjek gerne temperaturen med stegetermometer så den ikke bliver overtilberedt.

6

Tag bøffen ud og lad trække i ca. 10 min. inden den skæres ud.

Noter

Tallerkener: Fra Würtz keramik Bøffen på billedet er ca. 400 gram (da vi er 2 personer)

Tilberedning af cote du boeuf i ovn - Nem, mørt og lækkert
Tilberedning af cote du boeuf i ovn – Nem, mørt og lækkert
Tilberedning af cote du boeuf i ovn - Nem, mørt og lækkert
Tilberedning af cote du boeuf i ovn – Nem, mørt og lækkert
Sådan steger / tilbereder du en perfekt cote du boeuf
Sådan steger / tilbereder du en perfekt cote du boeuf

Linkede opskrifter

  1. Pingback: Opskrift på den bedste svampe risotto med spinat og parmesan

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*