
Nem og lækker chokoladekage med appelsin, – en skøn bradepandekage der er nem og hurtig at bikse sammen.
Kagen har en dyb og lækker smag af chokolade, og et frisk pift fra appelsinsaft og appelsin skal, – en lækker kage der kan serveres året rundt.
Den holder sig frisk og svampet flere dage, og opbevares bedst i i en tæt lukket pose ved stuetemperatur.

Chokoladekage med appelsin
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 200 g
smør
- 1 1/2 dl
sødmælk
- 100 g
mørk chokolade 70%
- 3
æg
- 200 g
rørsukker
- 150 g
brun farin (kan erstattes af rørsukker)
- 250 g
hvedemel
- 5 spsk
kakaopulver (usødet)
- 1 tsk
vaniljesukker
- 2 tsk
bagepulver
- 1 nip
salt
- 2 appelsiner, fintrevet skal
- 1 dl appelsinsaft, friskpresset
Glasur
- 3 dl
flormelis
- 3 spsk
kakaopulver (usødet)
- 5 spsk
vand, – måske en smule mere, juster selv konsistensen
-
Evt. krymmel
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Smelt smør og chokolade i en gryde, – hæld mælken heri og sluk for blusset.
- Pisk æg, sukker og brun farin til en luftig masse.
- Bland alle de tørre ingredienser og vend halvdelen af dem i ovenstående masse, – uden at slå luften ud af massen.
- Tilsæt chokolade blandingen og vend det godt sammen i massen.
- Tilsæt sidste halvdel af de tørre ingredienser og vend det godt ind i massen, efterfulgt af appelsinskal og appelsinsaft, – rør til dejen er glat og uden klumper.
- Smør en bradepande på 33×23 cm med smør eller sprayfedt, – hæld dejen i og bag chokoladekagen i ca. 30-35 min. ved 180 grader, almindelig ovn.Stik i midten af kagen med en kødnål eller lignende, og tjek at den er gennembagt, ellers giv den et par minutter længere.
- Lad kagen køle godt af inden den toppes med glasur.
Glasur
- Bland flormelis med kakaopulveret og rør vandet i lidt ad gangen. Jeg bruger et piskeris så jeg er sikker på alle klumper bliver rørt ud.
- Top den afkølede kage med glasur og evt. krymmel.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.



Har fulgt den gode opskrift, men desværre. Den faldt fuldstændig sammen . Aner ikke hvad jeg har gjort galt 🙁
Hej Lisette
Det lyder virkelig mærkeligt, – det har jeg ikke prøvet selv.
Har du pisket sukker og æg længe nok mon? 🙂
Kh Dianna
Ekan det passe at der er mere sukker end mel i kagen?
Det lyder voldsomt!
Kan jeg halvere sukkermængden?
Hej Bruna
Ja den er god nok:)
Halvere vil jeg ikke anbefale, så vil kagen virkelig mangle sødme.
Jeg bager den altid sådan her, for sådan synes vi den smager bedst – men du kan godt prøve dig frem med lidt mindre sukker:)
Dbh Dianns
Hvis jeg skal bage i en stor bradepande der passer til ovnen vil du så lave dobbelt?
Hej Louise
Uhhh jeg vil nok gå op i 2 1/2 portion, ellers tror jeg den bliver for flad 🙂
Kh Dianna
Den smager helt vidunderligt ⭐️
Tusind tak altså 🙂