Butterdejstærte med tomat og mozzarella - Caprese butterdejstærte

Butterdejstærte med tomat og mozzarella

Butterdejstærte med tomat og mozzarella
Opskrift på caprese butterdejstærte - sprød butterdej med tomat, mozzarella og pesto.
Butterdejstærte med tomat og mozzarella - Caprese butterdejstærte

Caprese butterdejstærte – virkelig nem tærte med tomat, mozzarella og pesto.
Tærte med butterdejsbund, nemmere bliver det virkelig ikke.
Denne er lavet ud fra en klassisk italiensk caprese, og smager bare så lækkert.
Butterdejsbunden forbages, og toppes derefter med flødeost, basilikum, friske tomater og mozzarella som bages med i ovnen. Til sidst toppes den med en lækker grøn pesto og ristede pinjekerner – nøj den er mums.
Tærte med tomat, mozzarella og pesto er så enkelt og lækker, og den kan serveres både lun og kold.

Butterdejstærter – let frokost eller tilbehør til aftensmaden
Jeg elsker butterdejstærter. De er så nemme at lave, og kan varieres i det uendelige.
Server din butterdejstærte som en let frokost, på tapas bordet, til brunch, appetizer eller som tilbehør til aftensmaden.
Du finder mange flere butterdejstærter via linket her.

Butterdejstærte med tomat og mozzarella - Caprese butterdejstærte

Butterdejstærte med tomat og mozzarella

Opskrift på caprese butterdejstærte – sprød butterdej med tomat, mozzarella og pesto.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 8 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Forret, Frokost
Køkken: Dansk
Keyword: Butterdej, Butterdejstærte, Caprese
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 130 g flødeost
  • 3 store tomater, skåret I skiver
  • 1 frisk mozzarella
  • 4-6 spsk grøn pesto – klik her for opskrift
  • 7-8 stilke frisk basilikum, bladene heraf
  • 1 håndfuld pinjekerner
  • 1/2 tsk tørret basilikum
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Rul butterdejen ud på et stykke bagepapir, og rids den med en kniv, ca. 2 cm fra kanten hele vejen rundt. Ikke dybt, kun lige en fin ridse.
  • Forbag butterdejen i en forvarmet ovn i 10 min. ved 200 grader, almindelig ovn.
  • Rist imens pinjekernerne på en tør pande.
  • Lad butterdejen køle let af, og smør derefter bunden med flødeost, og krydr med tørret basilikum, salt og peber.
    Du kan evt. dyppe skeen i kogende vand undervejs, – det gør det meget nemmere at fordele osten.
  • Fordel basilikumbladene på toppen – gem lidt til serveringen, og læg derefter tomatskiverne på.
  • Trevl mozzarellaen og fordel den på tomaterne, og bag butterdejstærten videre i ca. 12-14 minutter – stadig ved 200 grader.
  • Top den let afkølede butterdejstærte med pesto, lidt ekstra friske basilikumblade og ristede pinjekerner – og krydr med friskkværnet peber.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)