
De her boller blev altså virkelig gode, lækre bløde og luftige.
Jeg havde lidt gulerødder og æbler i køleskabet der skule bruges, så tænkte jeg ville prøve at kombinere de to ting i en og samme bolle, og det fungerer bare super godt.
Grønt i ens bagværk giver en rigtig lækker blød og svampet tekstur, og gør at brødet holder sig blødt og lækkert længere.

Bløde boller med æbler og gulerod
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 3 dl danskvand eller vand, stuetemperatur
- 1 dl
yoghurt natural
- 25 g
gær
- 450 g
hvedemel
- 200 g
grahamsmel
- 100 g
gulerod, groftrevet
- 100 g
æble, groftrevet
- 50 g
hørfrø
- 1 spsk
honning
- 1 1/2 tsk
salt
- 1 spsk
olie
-
Æg til pensling
Sådan gør du
- Opløs gæren i danskvandet.
- Tilsæt yoghurt, honning, gulerod, olie og æble og rør rundt.
- Tilsæt derefter begge mel typer, hørfrø og salt, og rør dejen på maskine i ca. 8. min. Tilsæt melet lidt ad gangen.
- Tag lidt olie på hænderne og gør dejen glat og rund, og læg den tilbage i skålen til hævning. Dejen er ret fugtig, så olien på hænderne vil hjælpe med at styre dejen.
- Lad dejen hæve et lunt sted i 1 1/2 time.
- Hæld dejen ud på bordet og skær bollerne ud i rustikke stykker, ca. 14-16 stk. og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.
- Lad bollerne efterhæve i 30 min.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg.
- Bag bollerne i ca. 15 min. ved 225 grader
Er det varmluft eller alm ovn?
Ps. Elsker dine opskrifter!
Hej Regina
Tusind tak, det er jeg så glad for at høre:)
Jeg bager på almindelig ovn, synes brødet hæver mere jævnt og bliver bagt mere ensartet:)
Stil gerne en skål med vand i bunden af ovnen så du får dampeffekt, det giver fantatsisk saftigt og lækkert brød:)
Rigtig god weekend:)
Mange hilsner
Dianna
Havde alt, undtagen yoghurt, så brugte kærnemælk i stedet for, det fungerede rigtig fint.
Det er nogle rigtig lækre boller, og bestemt ikke sidste gang de bliver bagt.
Hej Laila
Ihhh hvor dejligt at høre – tusid tak for de søde ord
Kh Dianna
Hej
Kan jeg bruge et andet mælkeprodukt end natural yoghurt?
Hej Amalie
Jeg tænker sagtens du kan bruge et andet fedtfattigt mælkeprodukt uden problemer
Rigtig god fornøjelse.
Mange hilsner
Dianna
Tror du man kan udskifte gulerod med squas. Og ellers bare følge opskriften
Hej Heidi
kan du sagtens gøre
Kh Dianna