Klassiske hindbærsnitter med en skøn, let syrlig hindbærmarmelade, sprøde mørdejsbunde med vanilje og glasur på toppen.
Hindbærsnitter minder mig om min barndom, – dengang fik jeg dem i firkantede stykker toppet med tivolikrymmel. Det kan nu også noget 🙂
Jeg har valgt at lave en let syrlig hindbærmarmelade til mine hindbærsnitter, simpelthen for at kagen ikke bliver sød. Du kan naturligvis også købe et glas god hindbærmarmelade, – du skal bruge ca. 2-2 1/2 dl.
Hindbærsnitter
Opskrift på lækre klassisk hindbærsnitter med hjemmelavet hindbærmarmelade.Denne portion giver ca. 20 hindbær snitter.
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
Mørdej
- 400 g hvedemel
- 120 g flormelis
- 200 g koldt smør
- 2 æg
- 1 god stor vaniljestang, kornene heraf – eller 1 spsk vaniljesukker
- 1 godt nip salt
Hindbærmarmelade
- 200 g frosne hindbær
- 100 g sukker
- 1 spsk citronsaft
- 1/2 vaniljestang – eller 1 1/2 tsk vaniljesukker
Glasur og topping
- 200 g flormelis
- 2-3 spsk vand – evt. 1-2 dråber eddike, det gør glasuren blank
- Lidt frysetørrede hindbær og/eller finthakkede usaltede pistacienødder
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Fremgangsmåde
Mørdej
- Bland hvedemel, flormelis, vanilje og salt.
- Smuldr smørret i blandingen, og bland det godt og hurtigt sammen med hænderne. Der må ikke ligge nogle smørklumper tilbage, det hele skal ende med at være en god smuldret masse.
- Saml massen med æggene, og ælt den hurtigt sammen til den er glat og jævn, – det gøres nemmest på køkkenbordet.
- Mas dejen ud i et rektangel og læg den i en pose, – lad den hvile på køl i ca. 1 time.
Hindbærmarmelade
- Bland alle ingredienserne i en lille kasserolle.
- Kog blandingen op, og skru derefter ned til middel varme.
- Lad marmeladen koge i 10 min., og stil den derefter på køl og lad den køle helt af.
Hindbærsnitter
- Tag dejen ud af køleskabet 10-15 min. før kagerne skal laves.
- Del dejen i 2, ca. 400 g/stk, – og rul hvert stykke ud på et meldrysset bord, til en tykkelse på ca. 2-3 mm. Start med det ene stykke, så ikke de ligger og får for meget varme. Et stykke giver til 2 bageplader. Det er vigtigt dejen ikke klistrer til bordet, – så bliver cirklerne svære at fjerne i en flot form.
- Stik cirkler ud på ca. 7 cm. i diameter og fordel dem på 2 bageplader. Bag bundene, en plade ad gangen, – i en forvarmet ovn, ved 190 grader, almindelig ovn, i ca. 10 min. Lad bundene køle helt af på en bagerist.Fortsæt og gør det sammen med det andet stykke dej.Ønsker du at bage begge plader på en gang skal det gøres ved 175 grader, varmluft, i ca. 8-10 min.
- Kagerne samles ved at lægge en teskefuld hindbærmarmelade på midten af bunden. Mas det en smule ud med skeen, og top derefter med endnu en bund og mas sammen til marmeladen næsten når kanten.
- Fortsæt til alle bundene er brugt.
- Rør flormelis og vand godt sammen, – og top alle kagerne med en god klat glasur, – smør den godt ud mod kanterne, men ikke helt ud.
- Drys med frysetørrede hindbær og/eller finthakkede usaltede pistacienødder, – og lad glasuren sætte sig helt inden kagerne pakkes sammen.
- Opbevar kagerne i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →


Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android