
Verdens bedste kødsauce finder du herunder, – den smager simpelthen fantastisk. God krydret og med masser af smag, hele familiens favorit.
En god bolognese kræver en simre tid på min. 2-3 timer for at smagen kan udvikle sig nok, – men så er resultatet simpelthen også fantastisk. Man kan virkelig fornemme hvordan kødet har givet smag til saucen, og tomaterne har fået lov at koge ind og tykne saucen, – det kan virkelig anbefales.
Jeg har også lavet en opskrift på en klassisk italiensk spaghetti bolognese der primært indeholder kød og tomater og hvor tørrede krydderier er bandlyst. Den er mere mild og enkelt i smagen, hvor denne er mere krydret, – helt klart vores favorit opskrift på bolognese.
Denne opskrift på bolognese giver rigeligt til en rest til fryseren, – så har man til en lækker calzone bolognese eller til et toppet spejlæg.

Vores favorit bolognese
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 kg hakket oksekød
- 3 store løg
- 3 gulerødder
- 2-3 stilke bladselleri
- 6 fed hvidløg
- 150 g tomatkoncentrat
- 3 ds hakkede tomater eller polpa
- 2 dl rødvin
- 1/2 tsk rosmarin
- 1/2 tsk timian
- 1 tsk oregano
- 1 tsk basilikum
- Olie
- Salt og friskekværnet peber
- 1 håndfuld friske basilikumblade
Andet
- Pasta efter ønske
- Revet parmesan
Sådan gør du
- Mas kødet godt mellem dine hænder, til det ikke længere har de klassiske "hakket oksekød strimler".
- Varm en god sjat olie i en stor gryde, og brun kødet godt af. Det må gerne få lidt stegeskorpe inden du hakker det godt med en grydeske. Fortsæt til det er godt brunet og krydr med salt og friskkværnet peber. Læg kødet til side.
- Blend imens løg, gulerødder, bladselleri og hvidløg fint. Du kan også vælge at blende det groft, eller alternativt hakke det fint i hånden - det er op til dig.
- I samme gryde varmes endnu en sjat olie, og grøntsagerne svitses godt af i ca. 10 minutter. Rør undervejs.
- Hæld derefter det hakkede oksekød tilbage i gryden, tilsæt tomatkoncentrat og svitse med et minuts tid.
- Hæld rødvinen over og lad det koge ind i 5 minutter, og tilsæt derefter tomat og krydderier. Lad bolognesen simre i minimum 1 time, gerne 2-3 timer hvis tiden er til det - rør undervejs.
- Inden servering vendes de friske basilikumblade i, og bolognese smages til med salt og friskkværnet peber.


Pingback: Spaghetti Bolognese – Gourministeriet
Pingback: Calzone med spaghetti og kødsauce – Gourministeriet
Pingback: Lun squashsalat - Opskrift på lun squashspaghetti med parmesan
Lavede det i aften og det smagte fantastisk. Min mand gider normalt ikk kødsovs men var vild med det.
Jeg brugte dobbelt mængde af de tørrede krydderier og havde ikke frisk basilikum. Tilsatte også 1-2 tsk vegeta boullion.
En opskrift der straks er skrevet ind i min opskrift samling. Tak for den❤️
Hej Lene
Ej men hvor gør det mig bare glad at høre altså, tusind tusind tak:)
Og dejligt du fik smagt den til med ekstra krydderier, – det er altid en god ide selv at justere efter smag:)
Tak for din besked, og rigtig dejlig dag:)
Kh Dianna
Mega lækker og mættende⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Hej Hanne
Tusind tak for din besked, det gør mig så glad at høre:)
Kh Dianna
Skal det simre under låg?
hej Tina
Jeg lader den oftest stå uden log, da den så koger bedre ind. Så tilsætter jeg hellere lidt vand i sidste ende 🙂
Men du kan sagtens lægge låg på, og så fjerne det den sidste timers tid. Men lad der komme en smule luft til, så den kan komme af med lidt af fugten:)
Kh Dianna
Tilsæt en smule mørk chokolade 85%, det giver en dejlig umami smag til retten som er superlækker.
Hej Jan
Det må jeg prøve næste gang:)
Det plejer jeg kun at bruge i chili con carne:)
Dbh Dianna
Den bedste…simpelthen lækker…har lavet den nogle gange nu, og folk er helt vilde med den
Hej Susanne
Ej hvor er det bare dejligt at høre altså, tusind tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Ægte bolognese starter med pancetta (bacontern). På den måde behøver du ikke at bruge olivenolie og samtidig får du den komplekse smag af røget kød. Oprindelig bruger man ikke hakkede tomater men tomatpasta. Min oplevelse er, at ved at bruge hakkede tomater, så behøver du ikke at tisætte vand. Helt enig med krydderierne. Men rist de fleste af, når bacon steges af blidt i gryden. Frisk basilikum er altid et hit til sidst. Husk ost med umami (parmasan, ceddar el. lignende.) Osten skal være modnet i helst 24-30 måneder. Lidt madlavningsfløde til sidst er heller ikke vejen. Brug hakket oksekød med lidt høj fedtprocent. Det giver smag. Husk at hakke det på tværs – ellers får du bare “kødregnorme” i sovsen. Overskydende kødsovs kan bruges dagen efter (i mikroen) eller fryses til senere. Pasta er ikke et “must”. Basmatiris går også fint.
Hej Bruce
Dine fif er hermed givet videre 🙂
Dbh Dianna
Vertical Video – just say no 🙂
God opskrift
En rigtig god opskrift
Hej Erna
Det er jeg vildt glad for at høre, tusind tak:)
Kh Dianna
Smagte skønt
Hej Heine
Fantastisk at høre, tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Den her bolognese lyder fantastisk. Vil man kunne koge den dagen før den skal spises også bare genopvarme den når den skal spises??
Hej Anne Marie
Det kan du SAGTENS gøre, – ingen problemer 🙂
Kh Dianna
Vild med denne opskrift. Utrolig velsmagende, hurtig at lave og velegnet til opskalering af stor portion til børnefamilien. ❤️
Hej Kristine
Åhhh hvor er det godt at høre, tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Nu har jeg fulgt opskriften til punkt og prikke og efter 30 min var det brændt på
Hej Anita
Det lyder som om du skal skrue alt for højt op for varmen.
Saucen skal kun simre, – det vil sige end svag varme, så vil den ikke brænde på.
Og så er det naturligvis altid en god idé lige at kigge ned i gryden og røre i den engang imellem 🙂
Kh Dianna
Kan man bruge noget cider (rødvins fx) i stedet for rødvinen – og i så fald, hvor meget vil du anbefale? ☺️
Hej Anne
Uhhh det har jeg ikke prøvet 🙂
Men ellers kan du blot bruge bouillon, og smage til med en smule rødvinseddike:)
Kh Dianna
Den smager helt fantastisk
Hvor er det godt at høre – tusind taK 🙂
Kh Dianna
Den bedste opskrift:-)
Øger du 1:1 af alle ingredienser ved dobbel op af opskriften – vil lave den til 12 personer?
Og alkoholen – er vel helt fordampet ved servering ? Til en som ikke kan drikke alkohol.
Vh Anette.
Hej Anette
Yes 1:1 af alle ingredienser hvis portionen skal fordobles 🙂
Så vidt jeg ved, vil der altid være en smule alkohol tilbage i retten, også selvom den koger ind i +2 timer.
Vi taler meget små mængder, men hvis det er en person der slet ikke tåler alkohol, så tør jeg ikke sige det forsvinder 100%.
Så skal du bruge en alkoholfri rødvin, eller droppe rødvinen, og så smage til med rødvinseddike når bolognese har simre og skal smages til 🙂
Kh Dianna
Bedste bolognese og det min favorit ret.
Åhhhh tak altså – det gør mig så glad at høre 🙂
Kh Dianna
Jeg har lige lavet opskriften sammen med mine to teen-drenge og den blev så lækker. Fulgte din opskrift til punkt og prikke – og den passede perfekt til vores smagsløg. Og så er den god til at have børnene med i køkkenet – passer lige med at man kan tæve dem i yatzy, mens det står og simrer 🙂
Tak for en god opskrift.
Hej Maiken
Det gør mig simpelthen så glad at høre, tusind tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Hvad kan rødvinen erstattes med
Hej Thomas
Den kan sagtens undlades hvis du ikke ønsker vin i den. Smag gerne bolognese til med en smule rødvinseddike når den har simret færdigt 🙂
Kh Dianna
Den smagt henrivende, har også lavet med vegansk,og man smager ikke det helt store forskel ,meget lidt
Hej Mimmi
Det er jeg SÅ glad for at høre – tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Lille input/spørgsmål: Jeg synes kødet kan være svært at brune ordentlig af, når man forsøger at gøre det oveni de blendede grøntsager, som jo indeholder masser af væske. Man ender let med at koge kødet, i stedet for at brænde det ordenlig af. Input til det?
Hej Mogens
Du kan sagtens vælg at gøre det af to omgange, og simpelthen fjerne grøntsagerne og så brune kødet.
Bruger du en god stor gryde, med en god diameter, så undgår du problemet med at det koger og ikke bruner.
Grøntsagerne skal steges af til alt væden er fordampet, så plejer der ikke være problemer med at kødet kan brune 🙂
Kh Dianna