
Trifli, – en skøn klassiker man aldrig går fejl af. Her serveret med marinerede ferskner, friske hindbær og nøddecrumble. Super nem at lave, og vidunderlig hele sommeren igennem, eller så længe fersken sæsonen er med os.
Jeg har marineret fersknerne med en smule rom, det giver en skøn smag sammen med vaniljen, – men det kan uden problemer undlades.
Fersknerne kan laves flere dage i forvejen, – de holder sig fint på køl i et skoldet og evt. atemon skyllet sylteglas.

Trifli med marinerede ferskner, hindbær og crumble
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Råcreme
- 4 pasteuriserede æggeblommer
- 2 1/2 dl piskefløde
- 60 g sukker
- 1/2 vaniljestang eller 1-1 ½ tsk vaniljesukker
Marinerede ferskner
- 4 ferskner
- 3 dl vand
- 100 g sukker
- 1/2-1 vaniljestang – alt efter størrelse
Nøddecrumble
- 80 g havregryn
- 60 g hasselnødder og/eller mandler, grofthakkede
- 30 g smør
- 2 spsk honning
- 1/2 tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
Derudover
- Friske hindbær
- Mynte eller citronmelisse
Sådan gør du
Marinerede ferskner
- Halver fersknerne, fjerne stenene og skær dem i både.
- Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule af sukkeret.
- Hæld vand, sukker, vanilje og vaniljestangen i en gryde og kog op. Lad det koge til sukkeret er opløst.
- Hæld fersken bådene ned i sukkerlagen, kog igen op i et lille minut og sluk for blusset.
- Tilsæt nu rommen, hvis du ønsker dette i dine marinerede ferskner.
- Hæld ferskner og lagen på et skoldet sylteglas og stil på køl og lad dem køle helt af.
Nøddecrumble
- Smelt smørret på en pande og tilsæt havregryn, hakkede nødder, vaniljesukker, honning og et nip salt.
- Steg din crumble ved middel varme til den er sprød og gylden, ca. 8 min. – rør jævnligt så ikke den brænder på.
- Fordel din crumble på et stykke bagepapir og lad den køle af.
Råcreme
- Pisk fløden til flødeskum, – den må ikke over piskes, den skal være blød og lækker.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland disse med lidt af sukkeret.
- I en anden skål piskes æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps, – alt sukkeret skal være opløst.
- Vend flødeskummen i æggesnapsen, rør forsigtigt så den beholder sin luftige konsistens. Stil på køl til den skal serveres.
- Anret de afkølede fersken skiver i smukke serveringsglas, drys med friske hindbær, og top med råcreme og crumble.

